Frie forskningsmidler var en karrierekatalysator

Professor Jens Kehlet Nørskov har taget hul på et nyt kapitel. Efter otte år som forskningsleder på Stanford University i Californien er han vendt tilbage til DTU. Her står Jens Kehlet Nørskov i spidsen for et stort energiforskningsinitiativ på DTU.

Blandt andet leder han etableringen af et nyt center for katalyseteori og samarbejder, som både skal omfatte forskning, erhvervssamarbejde og undervisning af studerende.

En opgave han allerede har erfaring med. Også i 2010, da han blev hentet til Stanford University, var det for at etablere og lede et center for katalyseforskning.

- Det er altid spændende at være i et nyt miljø, og tiden ved Stanford har givet nye muligheder for at videreudvikle min forskning. Det har ført til nye kontakter og nye samarbejder, men i bund og grund er det ikke meget anderledes end den situation, jeg står i nu, hvor jeg er kommet tilbage til DTU, siger han.

Det gennemgående tema i Nørskovs karriere er katalysatorer. I sin forskning har han fokuseret på, hvordan forskellige materialer kan fungere som katalysatorer i forskellige situationer.

- Først var det nødvendigt at forstå, hvorfor forskellige materialer var gode katalysatorer i en givne situationer, siger Nørskov.

- Jo flere materialer vi undersøgte, desto større sammenhæng begyndte vi at se og med tiden blev det helt store mønster i, hvordan katalysatorer fungerer, mere tydeligt, siger han.

Derfor blev det også muligt for ham at forstå, hvordan man kan forudsige, hvorvidt et materiale vil være en velfungerende katalysator til en given reaktion.

- Det har ikke været et stort og pludseligt gennembrud, siger Nørskov selv om sine resultater.

- I forskningens verden er der tale om talrige små skridt. Man kan sige, at jeg har haft mange aha-oplevelser, der hele tiden har været med til, at vores viden om katalysatorer er blevet drevet fremad. Det har været utroligt spændende at opleve, siger han.

Et afgørende vendepunkt

Mens Nørskov har svært ved at fremhæve et enkeltstående forskningsresultat som afgørende for sin forskningskarriere, har han let ved at identificere den helt afgørende vendepunkt.

- I slutfirserne havde jeg næsten opgivet en akademisk karriere, fordi der dengang var så godt som ingen stillinger på universiteterne, siger han.

- Så fik jeg en afgørende bevilling fra det daværende frie forskningsråd for de tekniske videnskaber, STVF. Det var den helt afgørende start-bevilling for mig.

Ifølge Nørskov kan man ikke undvære de frie forskningsmidler, som ofte finansierer vækstlaget af unge forskere.

- Man kan ikke nøjes med hverken frie forskningsmidler eller store tematiske bevillinger og centre. Begge dele er nødvendige - og det er vigtigt, at man sikrer en balance, der både tilgodeser vækstlaget og de målrettede satsninger, siger han.

Da Nørskov fik sin afgørende forskningsbevilling, arbejdede han for Haldor Topsøe, som han beskriver som en fremragende arbejdsplads for en forsker.

- Det der gjorde, at jeg alligevel var draget mod en akademisk forskerkarriere, var muligheden for selv at vælge retningen for min forskning. Muligheden for selv at opbygge en portefølje af idéer og for at arbejde med langsigtede, store problemstillinger, siger han.

Samtidig gav det mulighed for at arbejde tæt sammen med unge velbegavede og idérige mennesker.

- Det har altid været et af de store privilegier ved at forske, at man arbejder med unge mennesker, der deler ens nysgerrighed. Det var det på Stanford University, og det er det den dag i dag på DTU, siger han.