De klogeste hoveder beriger os

Dansk forskning er i absolut verdensklasse. Danske forskere rangerer blandt de bedste i verden. Danmarks Frie Forskningsfond og den danske stat har hjulpet mange af dem på vej og bidraget til at sætte deres idéer fri.

Danmarks Frie Forskningsfond har de sidste 15 år spottet knivskarpe idéer. Sukkerroer bliver på sigt til plast, nye måder at angribe kræftbehandling ser dagens lys, smartere kryptering af data og nye teknologier som kunstig intelligens leder hurtigere til forskningsresultater.

Gennembrud i forståelsen af superledere vil forandre måden vi bruger strøm på, som vi alle er afhængige af. I Danmark bygger landets forskningstunge virksomheder historisk på danske forskeres frihed til at forfølge banebrydende forskningsidéer.

Faglighed, risikovillighed, skarpe idéer

Vi kender sjældent den sikre vej til resultatet, men i fondens levetid har vi kunnet konstatere, at idéer i åben konkurrence om forskningskronerne sikrer høj kvalitet.

Kombineret med fondens dybe, faglige vurdering og risikovillige investeringer er udkommet interessant og værdifuldt. Det ved vi, fordi:

• fri forskning henter ny funding i strategiske partnerskaber i ind- og udland
• fri forskning knopskyder og finder vigtige nye forskningsspor
• fri forskning bliver omsat for aftagere i samfundet og virker her og nu i form af patenter, virksomhedsskabelse, ny medicin, nye teknologier og effektivisering af den private og offentlige sektor
• fri forskning er grundlagsskabende byggeklodser for videnskabens stræben efter ny erkendelse.

Essensen er, at idéer kan man ikke styre, men man kan finansiere risikovilligt på baggrund af en stærk forskningsfaglig bedømmelse, høj kvalitet i forskningen og original nyskabelse.

Vi skal turde tage risici og udstikke retning for at finde løsninger på presserende samfundsudfordringer gennem forskningsidéerne og deres potentiale, og vi skal sikre fri forskning på tværs af faglige skel og sektorer. Forskningens fri bevægelighed understøttes bedst af et tæt offentligt – privat samspil, hvor forskningen kan udvikle sig løbende.

I de senere år har de offentlige investeringer dog ikke kunnet følge de private, som har vokset sig næsten dobbelt så store, ikke mindst i lyset af, at offentlige investeringer trækker langt flere forpligtigelser som for eksempel finansieringen af landets universiteter. Én af den offentlige forskningsfinansierings fornemmeste opgaver er derfor at sikre diversitet og kontinuitet i forskningen.

Schweiz og Israel

Vi kan blive endnu mere risikovillige. I konkurrerende forskningsnationer som Schweiz og Israel har den private sektors finansiering af forskningen et højt niveau samtidig med en prioriteret offentlig opgave med at holde hånden under den frie, blue sky forskning.

Den offentlige sektors finansiering i de nævnte lande løfter en væsentlig opgave med at sikre forskeres tanker i at vinde frem. Det kan vi lære noget af.

Danmarks Frie Forskningsfonds vision

Mit ønske er én bærende forskningsvision for Danmark. Den sigter dybt, langt og bredt og løfter os ind i fremtiden. Vi skal skabe en lige vej fra forskning til virksomheder, beslutningstagere, velfærdsinstitutioner og til i et fællesskab at sikre løsninger af klimaets kolossale udfordringer.

Vi skal sikre forskere gode muligheder for at levere løsninger på den korte bane og inspirere til ny forskning og nye muligheder på den lange bane. Forskningen skal presse os, ikke please os.

I en global verden tilvejebringer forskningen analyser af forandringsprocesser og bidrager til den offentlige debat med klarhed og relevans.

Vi skal sikre en bred økonomisk opbakning til alle forskningsfelter og muligheden for at kombinere teknik med etik, natur med kultur. Og vi skal satse på de bedste forskningsidéer. De klogeste hoveder beriger os i mere end én forstand, derfor skal vi turde tro på dem.

Nye idéer giver Danmark et fantastisk forspring.

Kronikken af bestyrelsesformand David Dreyer Lassen er bragt i Altinget Magasin, februar 2019.