Nyhed
Den ledige plads i Danmarks Frie Forskningsfond | Samfund og Erhverv er inden for følgende område: Nationaløkonomi med særligt henblik på økonomisk teori, finansiering og adfærdsøkonomi. Frist 23. januar 2019 kl. 16
Bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond indkalder hermed forslag til ét medlem af Danmarks Frie Forskningsfond | Samfund og Erhverv med frist onsdag den 23. januar 2019 kl. 16.00.
Baggrunden for den ekstraordinære indkaldelse er, at David Dreyer Lassen er udtrådt af Danmarks Frie Forskningsfond | Samfund og Erhverv for at blive fondens bestyrelsesformand.
Forslag sendes via det elektroniske system Inquisite
Bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond forventes at udpege det nye medlem til Danmarks Frie Forskningsfond | Samfund og Erhverv ultimo februar 2019, så det nye medlem kan indtræde i rådet 1. marts 2019.
Her kan du læse om behandling af persondata i forbindelse med indstilling af rådsmedlemmer.