215 forskningsidéer får flyvehøjde for trekvart milliard

215 forskningsidéer sikres risikovillige forskningskroner fra Danmarks Frie Forskningsfonds absolut største årlige uddeling. Forskningsprojekterne skal være med til at igangsætte banebrydende forskning på universiteter, hospitaler og i foreninger og institutter med forskningsformål landet over inden for alle videnskabelige hovedområder. 

Se listen over bevillinger til Forskningsprojekt 1

Se listen over bevillinger til Forskningsprojekt  2

Tendens: Teknologi accelererer forskningen

Når ansøgningerne indsendes til Danmarks Frie Forskningsfond, befinder forskningen sig ofte på et tidligt stadie, og det kan give et vink om, hvor forskningen i Danmark er på vej hen.

Forskerne anvender i stor udstrækning kunstig intelligens, digital metodeudvikling og teknologi til at accelerere udviklingen af f.eks. ny medicin, metoder til afsløring af børssvindel og nye måder at angribe samfunds- og klimaudfordringer.

 I mange projekter på teknologiområdet indgås samarbejde med virksomheder.

- Danmark har en yderst stærk forskningsmasse. Som land skal vi sætte den enorme kapacitet fri og gå forrest med vidensopbygningen på forskningens mange forposter. I år sporer vi især en større forståelse af, hvordan nye digitale teknologier kan accelerere forskningen, og det er en tendens, der går på tværs af forskningsområderne fra humaniora til naturvidenskab. Teknologien skyder en enorm innovationskraft ind i forskningen, som løfter den på bemærkelsesværdig vis, siger bestyrelsesformand David Dreyer Lassen.

Fokus på klimaudfordringer og fertilitet

Fra puljen af forskningsprojekter inden for teknologi og produktion vinder genbrug af materialer til at afhjælpe klimaforandringer frem. Eksempelvis vil katalyseforsker Jeppe Vang Lauritsen anvende CO2 som råvare til katalyse. En af de store visioner i projektet er at kunne lave flydende brændstof ud fra fornybare ressourcer i samarbejde med virksomheden Haldor Topsøe.

Læs om casen: Jeppe Vang Lauritsen: Forskning skal bringe os tættere på at omdanne CO2 til brændstof

På forskningsområdet for sygdom og sundhed vil professor Cecilia Høst Ramlau-Hansen bl.a. forske i håndkøbsmedicin og hormonforstyrrende stoffers påvirkning af mænds sædkvalitet og pubertet. I forskningen anvendes data fra 92.000 gravide fra årene 1996-2003, som fik taget blodprøver og gav detaljerede oplysninger om deres livsstil.

I det nye studie benytter forskerne også data fra 7.000 sønner, som nu er ved at være voksne, hvilket skal give et helstøbt billede af de hormonpåvirkende stoffers indvirkning på puberteten allerede i graviditeten til gavn for forebyggende information i fremtiden.
 
Læs om casen: Cecilia Høst Ramlau-Hansen: Dårlig sædkvalitet kan starte i mors mave

Velfærdstemaer

Blandt projekter på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område er forskerne optaget af sociale og kulturelle konsekvenser af klimaforandringer, ændrede medielandskaber og humanistisk forskning i nye sundhedsteknologier. Flere projekter omhandler integration- og asylproblematikker og forholder sig til aktuelle samfundsudfordringer. 

Lektor Karen Nielsen Breidahl skal undersøge, hvordan asylansøgeres forståelse af værdier som demokrati og ligestilling præges i asylmodtagelsen og er med til at forme opfattelsen af det samfund, asylansøgere forsøger at blive en del af. Projektet baserer sig på en sammenlignende analyse af asylmodtagelsen i Sverige og Danmark.

Lektor Per Mouritsen skal desuden forske i, hvordan integrationskrav påvirker fastboende ikke-statsborgere, og hvilke grupper der har vanskeligst ved at klare kravene for opnåelse af permanent ophold og statsborgerskab såsom arbejdsmarkedsdeltagelse, sprogkundskaber, viden om samfundet og ren straffeattest. Måske får kravene nogle grupper fremfor andre til at give op.

Projektet inddrager bl.a. registerdata og dybdegående interviews med fastboende ikke-statsborgere blandt både velintegrerede indvandrere, der opfylder kravene, og indvandrere for hvilke kravene virker uoverstigelige.

Læs om casen: Per Mouritsen: Danske statsborgerskabsregler: Hvordan påvirker de integrationen?

Fakta om uddelingen

* Anerkendte forskere karakteriseret ved høj ekspertise og risikovillighed foretager udmøntningsopgaven med at spotte og sikre excellente idéer forskningsmidler

* Heraf er 75 fordelt på fem forskningsfaglige råd, mens ni medlemmer tegner bestyrelsen i Danmarks Frie Forskningsfond

* Internationale paneler kommer med såkaldte peer reviews, som rådene i vidt omfang inddrager i bedømmelserne

* 1618 forskere har ansøgt om sammenlagt 5,8 mia. kr., mens 215 ansøgere har opnået bevilling for samlet 753 mio. kr.

* 154 forskere har opnået en DFF: Forskningsprojekt 1-bevilling på op til 2,9 mio. kr., mens 61 har opnået en DFF: Forskningsprojekt 2-bevilling på op til 6,2 mio. kr.

* Succesraten målt på beløb er 13 %

* Danmarks Frie Forskningsfond er en offentlig fond og fordeler årligt ca. 1,2 mia. kr. til gryende forskning i Danmark.