Nyhed

DFF partner i nyt internationalt opslag inden for humaniora og samfundsvidenskab

Danmarks Frie Forskningsfond kan med glæde meddele, at CHANSE-konsortiet (Collaboration of Humanities and Social Sciences in Europe) snart vil præ-annoncere et nyt opslag til internationale forskningsprojekter; CHANSE Transformations: Social and Cultural Dynamics in the Digital Age.

Nærbillede af to hænder der er i gang med at skrive på tastaturet på en bærbar computer, hvor skærmen lyser op
Arbejde på bærbar computer. Foto: Glenn Carstens

CHANSE-programmet er et resultat af et nyt samarbejde mellem de to europæiske netværk, HERA (Humanities in the European Research Area) og NORFACE (New Opportunities for Research Funding Agency Cooperation in Europe). Det nye program implementeres af 27 forskningsfinansierende fonde fra 24 forskellige lande og koordineres af National Science Centre, Polen (NCN). Fra dansk side er det Danmarks Frie Forskningsfonds forskningsråd for Kultur og Kommunikation og Samfund og Erhverv, der finansierer programmet.

Opslagets samlede budget er på 36 mio. euro (cirka 270 mio. kr.), hvoraf 26 mio. euro finansieres af de nationale forskningsfinansierende fonde og 10 mio. euro finansieres af Europa-Kommissionen. 

Yderligere information om opslaget er tilgængelig på HERA og NORFACE’s hjemmesider.

Yderligere information vil ligeledes blive publiceret på CHANSE’s officielle hjemmeside (www.chanse.org), der forventes lanceret i midten af januar 2021.  

 

 

Vil du i kontakt med kommunikations- og presseteam?

Karen Marie B. Vølund, +45 72 31 89 31, e-mail: kmbv@ufm.dk
 
Berit Bader Lemming, +45 72 31 95 08, e-mail: bbl@ufm.dk