Nyhed

Nordisk call for humaniora og samfundsvidenskab offentliggjort for 2020

Det nordiske fondssamarbejde NOS-HS skal fremme nye forskningsområder og samarbejde på tværs af humaniora og samfundsvidenskab. Ansøgninger til virkemidlet NOS-HS Explorative workshop kan søges til fristen 31. marts 2020 kl. 16.15 (EET).

Trappeopgang i hvid marmor i en lang gang med meget højt til loftet og flot ovenlys der lydet hele gangen op. En hvid menneskelignende statue for enden
Lizzie George/Unsplash

Workshop-virkemidlet giver støtte til fællesnordiske humanistiske og samfundsvidenskabelige netværk, der skal fremme nye forskningsområder og forskningssamarbejde på tværs af de nordiske lande.

Initiativet henvender sig til forskere på forskellige karrieretrin, og ansøgningen skal være baseret på samarbejde mellem forskere fra mindst tre af de nordiske lande.

Der kan søges om 29.000-43.000 € til afholdelse af to-tre workshops i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022.

NOS-HS prioriterer workshops, der har til formål at skabe nye, ambitiøse forskningsprojekter og udarbejde forskningsforslag til internationale forskningsprogrammer. NOS-HS opfordrer ansøgere til at involvere yngre forskere og andre interessenter i workshopserierne.

Ansøgninger indsendes til Academy of Finland

Ansøgningsfristen er tirsdag den 31. marts 2020 kl. 16.15 (EET).

Om NOS-HS
Nordisk Samarbejdsnævn for Humanistisk og Samfundsvidenskabelig Forskning (NOS-HS) er et samarbejde mellem forskningsråd og -fonde med ansvar for forskning inden for humaniora og samfundsvidenskab i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

Forskningsrådene Danmarks Frie Forskningsfond | Samfund og Erhverv og Danmarks Frie Forskningsfond | Kultur og Kommunikation er en del af samarbejdet.

I 2019 blev der givet 34 bevillinger, som i 2020 resulterer i 100 nordiske workshops med knap 1900 deltagere.

Ud af de 34 bevillinger havde 16 ansøgninger en dansk hovedansøger fordelt på seks danske forskningsinstitutioner.

For mere information henvises til NOS-HS.

Yderligere oplysninger
Kontaktpersoner i NOS-HS sekretariatet, Academy of Finland:

Päivi Messo, Senior Science Adviser, tel. +358 295 335 074

Tiina Aliranta, Project Officer, tel. +358 295 335 154

E-mail: nos-hs@aka.fi

 

 

Vil du i kontakt med kommunikations- og presseteam?

Karen Marie B. Vølund, +45 72 31 89 31, e-mail: kmbv@ufm.dk
 
Berit Bader Lemming, +45 72 31 95 08, e-mail: bbl@ufm.dk