Nyhed
Danmarks Frie Forskningsfond skal igen i 2020 udmønte midler til tematisk forskning.
FINANSLOV 2020 | |
Grøn omstilling | 335* mio. kr. |
Effekter af tidlige indsatser | 20,7 mio. kr. |
Arbejdet med udvikling af de økonomiske regneprincipper | 29,5 mio. kr. |
*DFF´s bestyrelse kan beslutte, at en del af de opslåede midler skal anvendes til internationalt forskningssamarbejde. Det angivne beløb på 335 mio. kr. kan derfor blive reduceret ved udvalgets endelige udmøntning af midlerne.
Midlerne vil kunne søges inden for de beløbsgrænser og krav, der er i Forskningsprojekt1 og Forskningsprojekt2, som er velkendte virkemidler i Danmarks Frie Forskningsfond.
Derudover vil det være muligt at søge Forskningsprojekt3 af op til 5 års varighed på et beløb mellem 4.300.000-8.300.000 eksl. overhead til temaet Grøn omstilling.
Alle ansøgninger skal være uploadet i ansøgningssystemet www.e-grant.dk senest torsdag den 11. juni 2020 kl. 12:00.
DFF giver ikke støtte med tilbagevirkende kraft. Du kan derfor ikke søge om forskningsmidler til aktiviteter, der allerede har fundet sted på det tidspunkt, hvor fonden træffer afgørelse.
Det tidligste starttidspunkt er 1. januar 2021 og det seneste starttidspunkt er 1. august 2021.
Midlerne for temaerne Grøn omstilling og Effekter af tidlige indsatser vil blive udmøntet af to ad hoc udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond:
DFF | Tematisk forskning – Grøn omstilling (2020)
DFF | Tematisk forskning – Effekter af tidlige indsatser (2020)
Udvalgene er sammensat dels af nuværende og/eller tidligere medlemmer fra flere af Danmarks Frie Forskningsfonds faglige råd og dels af forskere fra udenlandske forskningsinstitutioner.
Udvalget for Grøn omstilling består af 18-19 medlemmer inkl. en formand, mens udvalget for Effekter af tidlige indsatser består af 7 medlemmer inkl. en formand. Bestyrelsen har udpeget medlemmerne af udvalgene.
Midlerne til Arbejdet med udvikling af de økonomiske regneprincipper bliver udmøntet af DFF | Samfund og Erhverv.
Læs opslaget Danmarks Frie Forskningsfond - Tematisk forskning 2020