Nyhed
Danmarks Frie Forskningsfond har givet 22,1 millioner kroner til 15 coronarelaterede forskningsprojekter. Blandt de 15 forskere finder man flere yngre kvinder. Find en oversigt over de 15 projekter her.
Opslaget om de ekstra midler til coronarelateret forskning blev offentliggjort d. 6. april 2020 med frist d. 15. april og uddeling d. 21. april. Interessen for at bidrage til corona-forskningen i Danmark var stor. De 15 projekter er udvalgt blandt et bredt felt af 364 højt kvalificerede ansøgninger. Heraf blev seks bevillinger givet til kvindelige forskere med en gennemsnitsalder på 38 år.
”Jeg har noteret mig en bemærkelsesværdig og positiv tendens ved denne ansøgningsrunde, hvor 41% af ansøgningerne er fra kvinder - mod 31% sidste år på tværs af alle ansøgninger - og de kvindelige bevillingsmodtagere har en gennemsnitsalder på kun 38 år mod mændenes 51 år. Det er en stigning i andelen af kvindelige ansøgere, og bevillingsmodtagerne er betydeligt yngre, end vi ellers ser,” siger David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond.
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt midlerne på rekordtid; bare 16 dage fra opslaget kom ud, til projekterne både var vurderet fagligt og beslutningen om at bevilge støtte til de 15 projekter lå fast. Projekterne blev udvalgt, bl.a. fordi de kan sættes i gang umiddelbart i forlængelse af bevillingen, og fordi de på hver deres måde kan bidrage med viden, der kan afbøde coronakrisen for den enkelte borger og samfundet som hele.
”Vi fik over 350 ansøgere af høj kvalitet til ekstrabevillingerne og kunne kun give til 15 projekter. Det giver i sagens natur en lav succesrate på 3-4% i denne runde, hvor vi normalt kan give til 13-14 %”, siger David Dreyer Lassen.
Ekstrabevillingerne kunne søges inden for de fem faglige råd, der også normalt uddeler bevillinger i Danmarks Frie Forskningsfond: Sundhed og Sygdom (FSS), Natur og Univers (FNU), Samfund og Erhverv (FSE), Kultur og Kommunikation (FKK) og Teknologi og Produktion (FTP). Den største sum tilfaldt området for Sundhed og Sygdom med fem forskellige projekter, der samlet fik 9,5 mio. kr.
Råd |
Antal ansøgninger |
Antal bevillinger |
Succesrate antal |
Ansøgt beløb |
Bevilget beløb |
Succesrate beløb |
Gen. bevillings-størrelse |
FKK |
51 |
3 |
6% |
97.654.987 |
3.470.432 |
4% |
1.156.811 |
FNU |
19 |
0 |
0% |
38.319.217 |
- |
0% |
- |
FSE |
99 |
6 |
6% |
189.343.907 |
6.327.697 |
3% |
1.054.616 |
FSS |
163 |
5 |
3% |
266.625.343 |
9.518.972 |
4% |
1.903.794 |
FTP |
32 |
1 |
3% |
70.932.128 |
2.782.900 |
4% |
2.782.900 |
Samlet |
364 |
15 |
4% |
662.875.582 |
22.100.001 |
3% |
1.473.333 |