Nyhed

Information om proces for udmøntning af Grøn omstilling i 2021

Som en del af forskningsreserven for 2021 er der indgået en politisk aftale, som indebærer, at Danmarks Frie Forskningsfond igen i 2021 skal udmønte midler til Grøn omstilling. Der er afsat 312,9 mio. kr. til forskningsprojekter inden for den grønne omstilling

Tidsplan:

Danmarks Frie Forskningsfond forventer at offentliggøre et tematisk opslag medio marts 2021. Ansøgningsfristen vil være primo juni 2021.

Beslutning om bevilling:

Danmarks Frie Forskningsfond vil nedsætte et udvalg til at træffe beslutning om tildeling af bevillinger til forskning i grøn omstilling

Virkemidler:

Inden for forskningstemaet om den grønne omstilling vil der blive mulighed for at søge DFF-Forskningsprojekt 1 (tematisk) og DFF-Forskningsprojekt 2 (tematisk), der begge er velkendte virkemidler i DFF.  Der vil desuden, som i 2020, blive mulighed for at søge DFF-Forskningsprojekt 3 inden for en beløbsgrænse på 4,3 mio.kr. – 8,3 mio.kr. ekskl. overhead.

De nærmere vilkår vil fremgå af opslaget.

Starttidspunkter for projekter:

DFF giver ikke støtte med tilbagevirkende kraft. Det tidligste starttidspunkt for de projekter, der får bevilling, er 1. januar 2022, og det seneste starttidspunkt er 1. december 2022

Læs den politiske aftale om fordeling af forskningsreserven 2021 her.

 

 

Vil du i kontakt med kommunikations- og presseteam?

Karen Marie B. Vølund, +45 72 31 89 31, e-mail: kmbv@ufm.dk
 
Berit Bader Lemming, +45 72 31 95 08, e-mail: bbl@ufm.dk