Ni forskere får midler til forskeruddannelser uden for universiteterne

Midlerne gives til ph.d.-stipendier, og formålet er at styrke forskeruddannelse på offentlige, danske forskningsinstitutioner uden for universiteterne. Det kan f.eks. være på professionshøjskoler, erhvervsakademier eller statslige arkiver, biblioteker og museer.

Udfordringen mellem klimapolitik og sikkerhedspolitik i Arktis

Arktis får stadig større bevågenhed som en region. Når permafrosten i Sibirien tør, er det udfordrende at fremskrive frostens drivhusgasudledninger og at håndtere følgevirkningerne heraf. Og i Grønland kæmper forskere med at kortlægge og analysere indlandsisens afsmeltning for at kunne forudsige f.eks. globale havniveaustigninger mere præcist. For at forstå hvad der er på spil, både sikkerhedspolitisk og i den politiske håndtering af klimaforandringerne, kigger Lin Alexandra Mortensgaard fra Dansk Institut for Internationale Studier på forholdet mellem international politik og naturvidenskabens forståelse af arktiske klimaforandringer.

Sproget som barriere for at inddrage udsatte unge i eget sagsbehandlingsforløb

Dialog og inddragelse af udsatte unge i egne sagsbehandlingsforløb er et område, som mange danske kommuner har stadig større fokus på. Samtidig ved man, at det sprog, som myndigheder bruger, når de kommunikerer med borgere, har stor betydning. Men der findes ingen viden om, hvordan det forholder sig med sproglige udfordringer i kommunale sagsbehandlingsforløb for danske, sårbare unge. Det vil Winnie Collin fra Dansk Sprognævn se på i sit ph.d.-projekt, der har som mål at opbygge viden på området og at udvikle den sproglige rådgivning til offentlige myndigheder med udgangspunkt i sagsbehandlernes egen hverdag.

Se alle de ni forskningsprojekter her

Der tages forbehold for, at de nævnte beløb kan ændre sig efter den forestående budgetgennemgang.