Nyhed
Er tværfaglig forskning svaret på samfundets udfordringer, hvilken rolle spiller fejl i at skabe nybrud, og hvordan kan forskning bidrage til den grønne omstilling? Disse og mange flere spørgsmål sætter Danmarks Frie Forskningsfond til debat på Folkemødet 2022.
Når Folkemødet 2022 løber af stablen den 16.-19. juni på Bornholm, har Danmarks Frie Forskningsfond en række samtaler og debatter klar, som sætter spot på forskningens betydning og rolle i samfundet.
Sammen med en række forskere og andre eksperter byder vi bl.a. ind til en række klimasamtaler med udgangspunkt i, hvordan verden ser ud i 2050. Her får du anderledes og tankevækkende perspektiver på klimadebatten fra en boligforsker, en klimaforsker samt et kig på teknologiens, økonomiens og de unges syn på klimaudfordringerne.
Se flyer med alle Danmarks Frie Forskningsfonds arrangementer her.
Eller se alle fondens arrangementer herunder:
Torsdag kl. 13.30-14.00, Klima- og Energiteltet, C34
Bliver det dyrere at flyve? Hvor skal min grønne energi komme fra - og til hvilken pris? Hvilke steder vil det gøre mest "ondt" i privatøkonomien, når Danmark bliver grønnere? I samtalen mellem forperson for Innovationsfonden, Anders Eldrup, og professor i ansvarlig teknologi, Maja Horst, sætter vi fokus på din og min fremtidige økonomi, når de grønne teknologier tager over.
Link til programpunkt på Folkemødets hjemmeside.
Torsdag kl. 14.00-14.30, Klima- og Energiteltet, C34
I en tid, hvor vi brænder ud af stress, og naturen i bogstavelig forstand er overophedet, er der nok for de unge at gøre oprør imod. Hør den bogaktuelle formand for professionshøjskolerne, Stefan Hermanns bud på, hvad vi kan lære af ungdommens oprør. Samtalen med professor i ansvarlig teknologi, Maja Horst, fokuserer på fremtidens samfund, sammenhængskraft og ungdomsoprør.
Link til programpunkt på Folkemødets hjemmeside.
Torsdag kl. 14.30-15.00, Klima- og Energiteltet, C34
Vender kollektivet tilbage? Skal vi dele græsslåmaskine med naboen, og kommer køleskabet til at tale til os alle sammen? Hvad er egentlig det mest bæredygtige: at renovere dit gamle hus eller bygge nyt træhus? Hør, hvad boligforsker Mette Mecklenborg og arkitekt Signe Kongebro kan fortælle om vores fremtidige hjem i en samtale med professor i ansvarlig teknologi, Maja Horst.
Link til programpunkt på Folkemødets hjemmeside.
Torsdag kl. 15.00-15.30, Klima- og Energiteltet, C34
Klimaforsker Sebastian Mernild tager os med på en fremtidsvandring gennem en klimatilpasset dansk by i året 2050. Mernild tager også temperaturen på jordklodens opvarmede tilstand, hvis vi som samfund ikke lægger vores praksis om, og giver sit bud på en kur. Professor i ansvarlig teknologi, Maja Horst, taler med klimaforskeren, om hvorvidt der er gode nyheder, når han ser på jordklodens tilstand i 2050.
Link til programpunkt på Folkemødets hjemmeside.
Torsdag kl. 16-16.50, Akademikernes hus, K7
De store samfundsudfordringer skal løses tværfagligt, men det sker ikke bare af sig selv. De universiteter, der gerne vil have mere god tværfaglighed, skal kunne understøtte det. Det samme skal de fonde, der finansierer tværfaglige forsknings- og innovationsaktiviteter. Når det lykkes, skabes der et meget stort potentiale for såvel videnskaben som for samfundet. Men hvordan skaber vi de bedste rammer, så tværfagligheden blomstrer?
Det debatterer:
Link til programpunkt på Folkemødets hjemmeside.
Fredag kl. 13.30-14.00, F22
Samtale med formand for Danmarks Frie Forskningsfond og professor ved DTU Maja Horst, samt de to finalister ved dette års Ph.d. Cup Amalie Trangbæk og Amani Meaidi. De tre vil diskutere hvad god forskningsformidling er, betydningen af den, og hvordan man med præcis formidling skaber bred interesse for sit forskningsfelt.
Link til programpunkt på Folkemødets hjemmeside.
Fredag kl. 14.45-16.00, Vilhelm - Grønbechs Hotel, N7
Nye idéer, teknologier og nybrud hænger sammen med både fejl og risikovillighed på vejen dertil. Det gælder også for forskningsmæssige nybrud. Men hvorfor er fejl så vigtige? Hvordan fejler man rigtigt? Og hvordan forkert? Hvordan gør man sig umage med at lave de bedste fejl, der fører forskningsmæssige resultater med sig?
I en oplysende og underholdende samtale stiller bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond Maja Horst spørgsmålene til Rane Willerslev, direktør på Nationalmuseet, Julie Sommerlund, rektor for DMJX, Christian Vintergaard, CEO for Fonden for Entreprenørskab og Lone Koefoed, lektor på Aarhus Universitet.
Link til programpunkt på Folkemødets hjemmeside.
Fredag kl. 18.15-19.00, Engineer the Future #Techteltet, C24
En stigende andel bevillinger til offentlig forskning kommer fra offentlige og private forskningsfondes konkurrenceudsatte midler. Dog kan konkurrenceudsatte midler introducere bias og konservatisme i bedømmelsesprocessen. En mulig konsekvens er, at innovativ forskning ikke finansieres i det omfang, som er gavnligt for samfundet og som kendetegner den frie forskning. Et stigende antal fonde anerkender, at det er vanskeligt at skelne den meget gode ansøgning fra den fremragende, hvorfor nye udvælgelses metoder nu afprøves. Hvordan udvælger fondene de bedste forskningsansøgninger på den mest fair måde, og hvordan sikrer vi bedst muligt, at fremtidens forskning er fri og nyskabende?
Det debatterer:
Link til programpunkt på Folkemødets hjemmeside.
Lørdag kl. 10.15-11.15, Røgeriets debattelt, F13
Kampen om forskningsmidler er ekstremt konkurrencepræget. Der er kritik af private fondes store bevillinger til få forskere, og også selve udvælgelsen af forskningsprojekterne skaber debat. Det traditionelle udvælgelsessystem med fagfællebedømmelse kritiseres for at mindske diversiteten ved at forfordele ansøgere baseret på f.eks. køn, alder og karrieretrin. Hvordan sikrer vi en fair fordeling af forskningsmidlerne sikres i fremtiden?
Det debatterer:
Link til programpunkt på Folkemødets hjemmeside.