Nyhed

Indstilling af forskningssamarbejde med institutioner i Rusland og Belarus

Uddannelses- og Forskningsminister Jesper Petersen har aktuelt opfordret til, at indstille forsknings- og innovationssamarbejde med institutioner i Rusland og Belarus.

Denne situation betyder, at DFF efter den 25. marts 2022 ikke modtager ansøgninger fra eller med deltagere ansat ved russiske/belarusiske institutioner eller med planlagte forskningsaktiviteter i samme områder.

Ansøgninger, som er indsendt til DFF frem til den 25. marts, og som aktuelt er under behandling, gennemses for aktiviteter eller samarbejde, der er omfattet af restriktionerne, i tilfælde af bevilling. Såfremt der forekommer aktiviteter eller samarbejde, som er omfattet af restriktionerne, vil fonden gå i dialog med den pågældende bevillingshaver om ændringer i de pågældende projektdele.

Situationen kan løbende ændre sig, og ændringer af betydning for eventuelle forskningssamarbejder med institutioner i Rusland/Belarus i tilknytning til de tematiske opslag vil blive kommunikeret via DFF´s hjemmeside.

 

 

Vil du i kontakt med kommunikations- og presseteam?

Karen Marie B. Vølund, +45 72 31 89 31, e-mail: kmbv@ufm.dk
 
Berit Bader Lemming, +45 72 31 95 08, e-mail: bbl@ufm.dk