Nyhed

Danmarks Frie Forskningsfond offentliggør opslag af Inge Lehmann-programmet 2023

Opslaget af midler til Inge Lehmann-programmet (2023) er nu offentliggjort. Formålet med Inge Lehmann-programmet er at understøtte en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne med fokus på de karrieretrin, hvor uligheden sætter ind. Ansøgningsfristen er den 21. juni 2023 kl. 12.00.

Danmarks Frie Forskningsfond offentliggør opslaget af tematiske midler til forskertalentprogrammet Inge Lehmann (2023). Der er afsat 81,8 mio. kr. til programmet i de politiske aftaler af 28. februar 2023 om fordeling af forskningsreserve mv. i 2023.

Inge Lehmann-programmet har til formål at understøtte en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne med fokus på de karrieretrin, hvor uligheden sætter ind. Bemærk, at fonden har målrettet programmet mod ansøgere med en ph.d.-alder mellem 2 og 6 år.

Se øvrige krav til ansøger i opslaget.

Opslag af tematiske midler til Inge Lehmann-programmet (2023) (pdf)

Bemærk, at opslaget er revideret den 27. april 2023. Har du downloadet opslaget før denne dag, så download det igen.

Den engelske version af opslaget forventes offentliggjort i løbet af april.

Programmet er åbent for alle fagområder, og for både mænd og kvinder, men gennem dispensation efter ligestillingslovens § 3 vil Danmarks Frie Forskningsfond som udgangspunkt vælge kvindelige ansøgere over mandlige i tilfælde af lige kvalifikationer mellem to ansøgere, dog således at der foretages en objektiv vurdering, hvor der tages hensyn til alle særlige kriterier vedrørende ansøgerne, uanset køn.

Virkemiddel

Midlerne vil igen i år kunne søges inden for de beløbsgrænser og krav, der er i DFF-Forskningsprojekt1 (tematisk), som er et velkendt virkemidler i Danmarks Frie Forskningsfond. Bemærk dog, at beløbsgrænserne er hævet, således at der kan søges op til 2,2 mio. kr. (ekskl. overhead) under DFF-Forskningsprojekt1 (tematisk).

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 21. juni 2023. Ansøgningsblanketterne i e-grant forventes at være tilgængelige fra medio april 2023. Ansøgninger skal være uploadet i ansøgningssystemet www.e-grant.dk senest onsdag den 21. juni 2023 kl. 12.00.

Yderligere information

Områdeleder Lisbeth Eilersgaard Christensen, tlf. 72 31 84 17, e-mail: lec@ufm.dk

Specialkonsulent Lisbet Crone Markussen, tlf. 72 31 85 56 11, e-mail: lcm@ufm.dk

Specialkonsulent Karen Marie Bjørnstrup Vølund, tlf. 72 31 89 31, e-mail: kmbv@ufm.dk

 

 

Vil du i kontakt med kommunikations- og presseteam?

Karen Marie B. Vølund, +45 72 31 89 31, e-mail: kmbv@ufm.dk
 
Berit Bader Lemming, +45 72 31 95 08, e-mail: bbl@ufm.dk