Nyhed
Kom med til Vov at Vide festforelæsninger i Kolding, Odense, København, Aarhus eller Aalborg og få et kig ind i forskningens forunderlige verden.
Videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen guider os igennem en rækker aftener med skarpe foredrag, samtaler og vin i den frie forsknings navn.
Sapere Aude! Hav mod til at bruge din egen forstand!” Sådan lyder en af oplysningstidens mest kendte sætninger formuleret af Immanuel Kant i 1783. Denne aften kigger vi dog ud i fremtiden, når nogle af Danmarks bedste forskere præsenterer den nyeste forskning – Vov at vide!
Hvert år støtter Danmarks Frie Forskningsfond forskere, der står bag de mest originale og banebrydende idéer. Vi har samlet et hold af disse forskere denne aften. Vi får et unikt indblik i menneskene bag tankerne og laver et nedslag på nogle vigtige spørgsmål inden for forskningens forunderlige verden i dag.
Pris: 50 kr. inkl. et glas vin i pausen
Se invitation til Vov at Vide formidlingsaften i Kolding d. 1/11/2023
Se invitation til Vov at Vide formidlingsaften i Odense d. 2/11/2023
Se invitation til Vov at Vide formidlingsaften i København d. 15/11/2023
Se invitation til Vov at Vide formidlingsaften i Aarhus d. 22/11/2023
Se invitation til Vov at Vide formidlingsaften i Aalborg d. 23/11/2023