Mød Danmarks Frie Forskningsfond på Folkemødet 2023

Når Folkemødet 2023 løber af stablen den 15.-18. juni på Bornholm, har Danmarks Frie Forskningsfond debatter klar, som sætter spot på forskningens betydning og rolle i samfundet.

Torsdag den 15. juni:

Hvem fortjener forskningskronerne? Prøv selv at uddele

T15. juni 2023 12:30 - 13:20, Handlingsskibet, H4 - Find programpunkt på Folkemødets hjemmeside.

Skal forskningsmidlerne gå til kræftforskning, coronavacciner og kuren mod muskelsvind? Alle er de relevante sundheds- og samfundsudfordringer, som vi har brug for at få løst - og alle er de særligt eksponerede i medierne: Knæk Cancer, Corona-Lone og Grøn Koncert. Men hvad med alle de sygdomme og skavanker, som får mindre bevågenhed og som årligt koster samfundet millioner af kroner i tabt arbejdsfortjeneste og ikke mindst påvirker den enkeltes hverdag negativt? Hvad med forskning i forebyggelse og behandling mod fodsvamp og dårlige hofter? Snotnæser og stress? Hvordan sikrer vi, at der bliver forsket i disse? Kom og vær med til at debattere udfordringerne med fordeling af forskningsmidler til sundhedsforskning og vær fondsmedlem for en stund: vurdér selv, hvilke forskningsprojekter, der skal bevilliges midler, og hvilke der ikke skal.

Hvad kan forskere og politikere bruge hinanden til?

Torsdag kl. 14.00-14.45, Akademikerns Hus, Debatsalen, K8 - Find programpunkt på Folkemødets hjemmeside.

Danske universiteter har internationalt anerkendte forskere, hvilket giver gode forudsætninger for, at politikudvikling og politiske beslutninger i Danmark kan hvile på et solidt vidensgrundlag. Men de spørgsmål, forskere og politikere søger svar på, er ofte vidt forskellige, og derfor risikerer de at tale forbi hinanden eller simpelthen se bort fra hinandens arbejde. Dermed risikerer samfundet at tabe værdifuld viden på gulvet og få dårligere løsninger på de udfordringer vi står overfor. I debatten bliver der stillet skarpt på, hvordan politikere og forskere hver især går til samfundets problemstillinger, og hvordan de kan blive bedre til at bruge hinanden for at nå de bedste resultater. Det sker ved at give ordet til forskere og politikere med store ambitioner for, hvordan vi udvikler velstand og velfærd. Hvordan kan forskere i højere grad bidrage til at kvalificere politikudvikling og politiske beslutninger? Og hvordan kan politikere blive bedre til at trække på forskningen?

Frihed eller målretning? Forskningens fremtid i Danmark

Torsdag kl. 16.00-16.45, Carlsbergfamilien, N12 - Find programpunkt på Folkemødets hjemmeside.

Fri grundforskning er afgørende for at løse de store samfundsudfordringer. Men det tager tid, før grundforskning skaber resultater. Samtidig bliver forskningsstøtten stadig mere strategisk og missionsdrevet, og mulighederne for at søge ikke-tematiserede midler bliver stadig sværere. En ny rapport fra tænketanken DEA viser desuden, at den økonomiske afhængighed af private fondsmidler gør danske forskere mindre tilbøjelige til at kaste sig ud i risikable projekter, der kan skabe de banebrydende forskningsnybrud. Carlsbergfondet og Danmarks Frie Forskningsfond inviterer til debat om fremtiden for dansk forskning i en tid, hvor midlerne i stigende grad kommer fra eksterne fonde: Hvad skal der til for at sikre de store videnskabelige resultater? Er det et problem med den øgede tendens til missionsdrevet forskning?

Fredag den 16. juni: 

Hvorfor forskes der ikke mere i fremtidens velfærd?

Fredag kl. 16. juni 2023 16:00 - 16:45, Professionshøjskolernes SangBar J13 - Find programpunkt på Folkemødets hjemmeside.

De kommende år byder på større ældreårgange, mindre ungdomsårgange og flere småbørn. Samtidig stiger forventningerne til kvaliteten af den velfærd, vi som borgere møder i fx børnehaver, skoler og på sygehuse. Det er derfor et stort samfundsproblem, at vi i disse år oplever et fald i søgningen mod uddannelserne til fx sygeplejerske og pædagog, ligesom hospitaler og børnehaver har svært ved at rekruttere uddannede medarbejdere. Den udvikling presser det danske velfærdssamfund og ikke mindst kvaliteten i fx børnehaver, skoler og sygehuse. Én måde at løse udfordringen på er at styrke forskningen i den borgernære velfærd, så der kan udvikles klogere løsninger i vores måder at løse velfærdsopgaverne på. Vi skal debattere, hvorfor der ikke forskes mere i fremtidens velfærd, og om vi i dag har de rigtige vilkår for at forske i velfærd.