Nyhed
Danmarks Frie Forskningsfond inviterer til webinar om fondens virkemidler og ansøgningsprocedurer. Hør om vores virkemidler, der har frist i efteråret 2023 og foråret 2024, og få svar på dine spørgsmål om ansøgning og den videre proces.
På webinaret gennemgår sekretariatet opslaget af frie forskningsmidler for efteråret 2023 og foråret 2024. Vi informerer om generelle krav til ansøgninger, fondens behandling og vurdering af ansøgninger samt de vigtigste ændringer i det nye opslag. To af formændene for fondens faglige råd vil give gode råd til ansøgningen i begyndelsen af webinaret. Vi annoncerer, hvilke formænd der deltager på de to webinarer efter sommerferien.
Webinarerne afholdes:
Webinaret varer en time og afholdes på engelsk. Der vil være mulighed for at få besvaret spørgsmål via chat undervejs og umiddelbart efter præsentationen.
For at få mest muligt ud af webinaret, anbefaler vi, at du læser opslaget forinden.
Læs Opslag - DFF - Frie forskningsmidler E2023 og F2024
Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding. Webinarerne er målrettet potentielle ansøgere og andre, der måtte have interesse i at høre nærmere om fondens opslag af frie forskningsmidler.
Der er plads til maks. 1.000 deltagere. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.
Deltag i webinaret via følgende link, som gælder til begge dage:
Deltag via Zoom: https://ufm-dk.zoom.us/j/65274500816