Nyhed

Anden ansøgningsrunde klar til fælleseuropæisk opslag ’Crisis – Perspectives from the Humanities’

Danmarks Frie Forskningsfond er partner i det fælleseuropæiske opslag fra HERA (Humanities in the European Research Area): ’Crisis – Perspectives from the Humanities’. Programmets første ansøgningsrunde (outline proposals) er nu afsluttet, og udvalgte ansøgere er inviteret til at indsende en ansøgning (full proposals) til anden runde. Ansøgningsfrist (full proposals) er den 26. marts 2024.

Danmarks Frie Forskningsfond deltager, sammen med 21 andre nationale forskningsfonde på tværs af Europa, i finansieringen af HERA-netværkets call ’Crisis – Perspectives from the Humanities’. ’Crisis’-programmets første ansøgningsrunde (outline proposal stage) er nu afsluttet. Navnene på de inviterede ansøgere til anden ansøgningsrunde (full proposal) er ikke offentliggjort, men har fået direkte besked.

Annonceringen af anden ansøgningsrunde, det fulde opslag, skabeloner og vejledning til ansøgningsproceduren kan findes på CHANSE’s hjemmeside.

Fakta om opslaget

  • Opslaget har et samlet budget på op til 15,5 mio. euro.
  • Danmarks Frie Forskningsfonds andel udgør 1 million euro.
  • Opslaget giver danske forskere mulighed for at søge forskningsmidler til transnationale forskningsprojekter.
  • Forskere, der har base i Danmark, kan maximalt søge om 375.000 euro inklusive overhead pr. projekt, mens det samlede projekt ikke må overstige 1,5 millioner euro inklusive overhead.

Deltag i Crisis Call: webinar for ansøgere

Informationswebinaret for ansøgere, der har bestået Outline Proposal-stadiet i Crisis Call, finder sted den 2. februar. Tilmelding til webinaret er obligatorisk og åben nu, og du er velkommen til at deltage. Webinaret vil blive optaget.

Find detaljer og links til registrering nedenfor:

  • Crisis - Perspectives from the Humanities - arrangeret af CHANSE og HERA
  • Dato: 2. februar 2024
  • Tid: 11:00 - 12:30

Registrer dig her

Vigtige datoer for ’Crisis – Perspectives from the Humanities’:

  • Ansøgningsfrist (inviterede full proposal-ansøgere): 26. marts 2024
  • Partshøringsproces: 11.-21. juni 2024
  • Resultater offentliggøres: Oktober / November 2024
  • Projektstart for bevilgede projekter: December 2024 / marts 2025

Spørgsmål om nationale krav til danske ansøgere kan rettes til: hera@ufm.dk

Generelle spørgsmål om opslaget kan rettes til NCN på: crisis@ncn.gov.pl

 

Vil du i kontakt med kommunikations- og presseteam?

Karen Marie B. Vølund, +45 72 31 89 31, e-mail: kmbv@ufm.dk
 
Berit Bader Lemming, +45 72 31 95 08, e-mail: bbl@ufm.dk