Nyhed

Danske forskere er med i fire tværnationale forskningsprojekter under CHANSE og HERA

Hvordan humaniora kan bidrage til at afbøde og løse kriser samt styrke samfundets modstandskraft i krisetider? 10 nye, tværnationale forskningsprojekter har netop fået midler fra CHANSE, og der er dansk deltagelse i fire af projekterne.

Grafik med logo fra Chanse og HERA, hvor der står antal bevillinger, antal forskerteams, antal lande de er fra og succesrate
Foto fra CHANSE

Der er nu blevet udvalgt 10 spændende tværnationale projekter, som alle skal undersøge historiske og aktuelle kriser med et særligt fokus på at forstå kulturelle og sociale praksissers rolle i at håndtere kriser. Der er sammensat 46 ’research teams’ på tværs af 19 lande, som skal vise, hvordan humaniora kan bidrage til at afbøde og løse kriser samt styrke samfundets modstandskraft i krisetider. 

Fire projekter med dansk deltagelse er sluppet gennem nåleøjet og har fået bevilling. Det er:

  • Anne Vestergaard fra Copenhagen Business School med projektet CMD: The Crisis of Migration Discourse: A Participatory approach for a new lexicon of Migration
  • Katrine Baunvig fra Aarhus Universitet med projektet CRIES: C R I E S - CRIses Established Singing. Investigations into the Inherent Potential of Collective Singing in Times of Social Crises in the Scandinavian and Baltic Regions
  • Miriam Cullen fra Københavns Universitet med projektet Home in Crisis: Deconstructing ‘home’ in crisis - understanding intersecting crises through the lens of ‘home’
  • Andreas Bandak fra Københavns Universitet med projektet TiCToC: Times of Crisis, Times in Crisis: The Temporalities of Europe in Polycrisis

Se den fulde liste af støttede forskningsprojekter på CHANSEs hjemmeside.

Danmarks Frie Forskningsfond er partner i det fælleseuropæiske opslag ‘Crisis – Perspectives from the Humanities’ fra HERA (Humanities in the European Research Area) og CHANSE (Collaboration of Humanities and Social Sciences in Europe).

Danmarks Frie Forskningsfond deltager med finansieringen til HERA-netværkets opslag sammen med 21 andre nationale forskningsfonde på tværs af Europa.