Ny forskning skal styrke viden om Arktis

Arktis forandrer sig hurtigt, ved vi, og behovet for ny viden om regionens miljø, samfund og levevilkår er vigtig. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får syv forskere nu mulighed for at dykke ned i centrale spørgsmål og på den måde opbygge kapacitet i Arktis.

DFF - Arktisk forskning 2025

Midlerne uddeles af Danmarks Frie Forskningsfond fra en tematisk pulje, der er afsat af den politiske forligskreds bag forskningsreserven. Midlerne støtter forskningsprojekter med fokus på aktuelle og langsigtede problemstillinger i Arktis – herunder klima, sundhed, kultur og lokal viden.

Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund siger om uddelingen:

Forskning i Arktis bidrager med vigtig viden om udviklingen i de arktiske samfund samt mange af de udfordringer, vi står over for – blandt andet i forhold til klimaforandringer og sikkerheds- og geopolitik. Derfor er jeg glad for, at en række spændende forskningsprojekter går i gang, og at vi med Aftaler om forskning og innovation 2026-2029 har afsat midler til arktisk forskning igen næste år.

Find de syv nye arktiske forskningsprojekter her

Udvalget har lagt vægt på samarbejde mellem forskere fra mindst to forskellige forskningsinstitutioner, og at lokalbefolkningen eller oprindelige folk i arktiske samfund inddrages som en integreret del af forskningsprojektet. Midlerne er uddelt til forskere i Grønland, Færøerne, Canada og Danmark, og der er flere samarbejder på tværs af bevillingsmodtagerne og deres Co-PI’s (Co-Principal Investigator, eller på dansk: samarbejdende forskningsleder). 

Med denne pulje understøtter vi ny og kritisk viden om Arktis i samarbejde med samfundene i og omkring regionen. Det er vigtigt, at forskning i Arktis udføres i respektfuld dialog med de oprindelige folk og andre lokale interessenter i regionen, samt at forskningsaktiviteterne bidrager til kapacitetsopbygning i Arktis, og samtidig bygger på stærk faglighed,” siger Thomas Ingeman-Nielsen, forperson for det tematiske udvalg for Arktisk forskning - Klimaforandringer og bæredygtige arktiske samfund

Thomas Ingeman-Nielsen fortæller desuden, at udvalget inviterede to særligt sagkyndige personer til at deltage i udvalgsmødet, som hjalp med at vurdere projekterne ift. inddragelsen og kapacitetsopbygningen i de arktiske lokalsamfund.  

Læs om Mari Kleists forskning her: Inughuit finder måder at klare sig på, trods regler om begrænset fangst og ændringer i miljøet 

Udvalget var sammensat af grønlandske, færøske, danske og udenlandske forskere med forskningskompetencer indenfor for arktisk forskning og de kulturelle, samfundsmæssige og naturvidenskabelige aspekter, som temaet berører. Forud for nedsættelsen af udvalget anmodede Danmarks Frie Forskningsfond Grønlands Forskningsråd, Færøernes Forskningsråd og Forum for Arktisk Forskning om at foreslå potentielle udvalgsmedlemmer. Alle tre organisationer foreslog medlemmer, som blevet udpeget til udvalget af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond. 

Der tages forbehold for ændrede bevillingsbeløb og antal bevillinger ved den kommende administrative gennemgang.

Fakta om uddelingen af ’Arktisk forskning’

Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget i alt 51ansøgninger til ’Arktisk forskning’, og der er uddelt lige over 46,5 millioner kroner i alt til syv projekter. Succesraten er 13,7% målt på antal ansøgninger.

’Arktisk forskning’ er ét blandt de 12 politisk fastsatte temaer, som Danmarks Frie Forskningsfond skal uddele midler til i 2025.

Danmarks Frie Forskningsfond har siden 2018 udmøntet forskningsbevillinger inden for politisk fastsatte temaer, som er finansieret ved årlige politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven.

Programmerne er åbne for ansøgninger fra alle videnskabelige områder, der kan bidrage med viden til temaet. Politisk prioriteret, tematisk forskning fungerer som et supplement til den frie, uafhængige forskning, der er baseret på forskernes egne nysgerrighedsdrevne initiativer.