Nyhed

Invitation til online spørgetime om arktisk opslag

Bemærk: Nyt tidspunkt for spørgetime. Danmarks Frie Forskningsfond deltager på Rigsfællesskabets workshop om arktisk forskning (Arctic Science in Action), som afholdes i Torshavn. Som en del af workshoppen afholder fonden en spørgetime om fondens opslag af tematiske midler til arktisk forskning d. 13. maj. Det vil være muligt at deltage virtuelt i spørgetimen.

Billedet er todelt. På den venstre side er et billede af nogle hvide høretelefoner, som læner sig op ad en bærbar PC. Den anden del af billedet er en grafik. Her er baggrunden mørkeblå og i højre side er et tegnet isbjerg og i venstre side er teksten Opslag af tematiske midler til Arktisk forskning - Klimaforandringer og bæredygtige arktiske samfund.
Billede: Adobe Stock, grafik: Danmarks Frie Forskningsfond

Bemærk: Nyt tidspunkt for spørgetime

Spørgetimen afholdes tirsdag den 13. maj kl. 17.30-18.30 (dansk tid), dvs. kl. 16.30-17.30 lokal tid (Færøerne) og kl. 14.30-15.30 (Grønland).

Spørgetimen afholdes på engelsk.

Indholdet af spørgetimen forventes at være en indledende gennemgang af temaet om arktisk forskning, som det er beskrevet i opslaget, herunder de specifikke krav til din ansøgning. Derefter vil der være tid til spørgsmål fra både deltagere fra workshoppen og virtuelle deltagere.

Der tages forbehold for, at der kan komme ændringer i workshoppens program, som kan få indflydelse på afholdelsen af spørgetimen. Ligeledes tages der forbehold for tekniske udfordringer, som kan hindre virtuel deltagelse. Såfremt der sker ændringer i afholdelsen af spørgetimen, vil det blive annonceret på fondens hjemmeside.

Tilgå spørgetimen via Zoom

Deltagelse i spørgetimen er gratis og kræver ikke tilmelding. Spørgetimen bliver ikke optaget. Efter afholdelsen af spørgetimen vil Power Point-præsentationen blive gjort tilgængelig på fondens hjemmeside i en kortere periode.

Se det arktiske opslag i fuld længde her (pdf)

Læs mere om Arctic Science in Action her