CHANSE: Nyt katalog med europæiske forskningsfortællinger

Hvordan forandrer digitalisering vores relationer, demokrati og tillid? Og hvordan kan forskningsprojekter skabe forandring? Det er spørgsmål, som 26 europæiske forskningsprojekter hver især undersøger i det netop udgivne katalog CHANSE | Stories of Change.

Kataloget CHANSE | Stories of Change samler tankevækkende fortællinger fra projekter, der er finansieret gennem det europæiske CHANSE-program, og viser, hvordan sociale og kulturelle dynamikker forandres i den digitale tidsalder.

Bag udgivelsen står bl.a. Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), som – ud over at finansiere 10 danske delprojekter – også har ansvaret for at monitorere hele programmet og aflevere en impactrapport til Europa-Kommissionen i 2026.

Læs og download kataloget CHANSE | Stories of Change her

Kataloget blev præsenteret ved CHANSE Final Conference i Krakow, hvor forskere og beslutningstagere fra hele Europa deltog. Konferencen bød på filmvisninger, paneldebatter og udstillinger – med fokus på den viden, vi har brug for til at forstå den digitale samtid.

Læs mere om konferencen her