Ny analyse giver for første gang et samlet billede af Danmarks konkurrenceudsatte forskningsmidler

Danmark har fået et nyt, samlet overblik over, hvordan de konkurrenceudsatte forskningsmidler fordeler sig på tværs af fonde, bevillingstyper og forskningsområder. For første gang kobles denne viden med en ny indsigt i, hvordan forskerne fordeler sig på tværs af forskningsområderne. Resultatet er et nyt fælles vidensgrundlag om en central del af dansk forskningsfinansiering, der kan være grobund for beslutninger om fremtidens forskningslandskab.

Nyheden og analysen er opdateret d. 17. august 2026 - se mere information nederst.

Analysen ’Forskningslandskabet i Danmark – En analyse af konkurrenceudsatte forskningsmidler’ kortlægger, hvordan de såkaldte konkurrenceudsatte forskningsmidler fordeler sig på tværs af fonde, bevillingstyper og forskningsområder i Danmark.

Analysen ’Forskningslandskabet i Danmark – En analyse af konkurrenceudsatte forskningsmidler’ kan læses her

Konkurrenceudsatte forskningsmidler er midler, der tildeles efter en åben ansøgningsproces, hvor projekterne vurderes af uafhængige eksperter ud fra eksempelvis deres videnskabelige kvalitet, originalitet og potentiale, og hvor kun de bedst vurderede projekter opnår støtte. Som noget nyt kobler analysen denne viden med en kortlægning af forskerpopulationen. Det gør det muligt at se finansieringen af forskning i forhold til de forskningsområder, hvor forskerne er, og giver dermed et samlet billede af en central del af dansk forskningsfinansiering.

Analysen er udarbejdet af Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet med finansiering fra ti offentlige og private danske forskningsfinansierende fonde. Analysen omfatter forskningsbevillinger fra 2018 til 2024 og mere end 18.000 bevillinger for et samlet beløb på godt 83 mia. kroner.

DFF: Et vigtigt fælles vidensgrundlag

Danmarks Frie Forskningsfonds bestyrelsesforperson, Søren Serritzlew, glæder sig over, at de mange fonde er gået sammen om at skabe et fælles vidensgrundlag:

"Forskningsfinansiering spiller en afgørende rolle for udviklingen af ny viden og dermed for udviklingen af vort samfund. Derfor tog Danmarks Frie Forskningsfond initiativ til analysen og et bredt samarbejde mellem fondene. Med analysen får vi for første gang et samlet billede af, hvordan de konkurrenceudsatte forskningsmidler fordeler sig på tværs af forskningslandskabet, og det giver os et langt bedre grundlag for at træffe beslutninger om, hvordan vi bedst understøtter fri forskning i Danmark. Den viden bliver også et vigtigt afsæt, når vi skal udvikle Danmarks Frie Forskningsfonds kommende strategi."

Fondene i fællesskab: Uafhængig analyse med fokus på konkurrenceudsatte midler

De ti offentlige og private forskningsfinansierende fonde har ønsket at skabe et bedre og mere sammenhængende billede af de konkurrenceudsatte forskningsmidler i Danmark. De konkurrenceudsatte forskningsmidler spiller en central rolle i dansk forskning, men der har hidtil manglet et samlet billede af, hvordan midlerne fordeler sig på tværs af fonde, bevillingstyper og forskningsområder. Analysen er derfor gennemført for at skabe et fælles vidensgrundlag om de konkurrenceudsatte forskningsmidler i Danmark og give ny viden om, hvordan finansieringen fordeler sig i forhold til forskerpopulationen på tværs af forskningsområder. Analysen er gennemført af uafhængige forskere ved Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet. Analysen bidrager med ny viden om forskningsfinansieringslandskabet og skaber et grundlag for videre dialog, analyse og vidensopbygning om forskningsfinansiering i Danmark.

FAKTA: Om analysen

Analysen kortlægger de konkurrenceudsatte forskningsmidler i Danmark i perioden 2018-2024 og omfatter forskningsbevillinger fra offentlige og private forskningsfinansierende fonde.

  • Datagrundlaget omfatter ca. 18.000 forskningsbevillinger med en samlet bevillingssum på godt 83 mia. kr.
  • Analysen giver et overblik over, hvordan forskningsmidler fordeler sig på forskningsområder, fagområder, fonde og bevillingstyper.
  • Analysen kortlægger samtidig forskerpopulationen på tværs af forskningsområder og fagområder og gør det muligt at se forskningsfinansieringen i relation til forskerpopulationen inden for de enkelte områder.
  • Analysen omfatter alene konkurrenceudsatte forskningsmidler. Universiteternes og professionshøjskolernes basismidler og andre ikke-konkurrenceudsatte forskningsmidler indgår ikke i analysen. Andre bevillingstyper, såsom innovations- og produktudviklingsmidler målrettet virksomheder, indgår heller ikke.

FAKTA: Baggrund for analysen

Analysen udarbejdet af: Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet.

Analysen er finansieret af: Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Grundforskningsfond, Innovationsfonden, Augustinus Fonden, Carlsbergfondet, LEO Fondet, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, VELUX FONDEN og Villum Fonden.

Har du faglige spørgsmål om analysens metode, datagrundlag og resultater? Kontakt Dansk Center for Forskningsanalysen (CFA) på cfa@cfa.au.dk eller 87 16 52 38 

Har du spørgsmål om fondenes fælles initiativ og pressemeddelelsen? Skriv til Danmarks Frie Forskningsfond på dff@dff.dk

Rettelse fra CFA d. 17. august 2026

Dansk Center for Forskningsanalyse har offentliggjort en korrigeret version af rapporten om det forskningsfinansierende landskab i Danmark samt de tilhørende bilag.

Rettelserne ændrer ikke rapportens overordnede konklusioner, men enkelte kvantitative resultater er justeret. De største ændringer ses på fagområder, hvor TrygFonden er særlig aktiv, herunder uddannelsesvidenskab og psykologi. Der sker desuden en mindre ændring i fordelingen af projektbevillinger efter bevillingsstørrelse.

I den oprindelige rapport var 160 af 162 projektbevillinger knyttet til TrygFonden blevet importeret med en decimalfejl. Et decimalpunktum i beløbsfeltet blev fejltolket ved den automatiske dataindlæsning, så de berørte bevillinger blev registreret som ti gange de korrekte beløb. Fejlen var afgrænset til disse bevillinger og berørte ikke data for andre fonde.

TrygFonden har ikke leveret data til rapporten og er ikke ansvarlig for fejlen.

Oplysningerne blev indhentet fra offentligt tilgængelige data på fondens hjemmeside, og fejlen opstod efterfølgende i vores databehandling.

De 160 berørte bevillinger udgør ca. 0,9 % af de 18.214 bevillinger i datasættet. Fejlen medførte imidlertid, at den samlede bevillingssum blev overvurderet med ca. 4 % – fra 83,1 mia. kr. til det nu korrigerede niveau på 79,7 mia. kr.

Da bevillingssummer indgår i flere analyser, har vi korrigeret de berørte tabeller, figurer, beregninger og tekstafsnit samt de relevante figurer i bilaget. Spørgeskemaanalysen er ikke berørt.