Åbent for ansøgninger: International og interdisciplinær forskning om Disruptive Technologies

Danmarks Frie Forskningsfond er gået sammen med flere internationale forskningsfonde om et stort internationalt fælles opslag af forskningsmidler: 'Research Harnessing Disruptive Technologies to Address Global Challenges'. Opslaget lægger op til, at konsortier af forskere fra en række lande kan gå sammen om internationale og interdisciplinære forskningsprojekter om banebrydende teknologier.

Uklart billede i grønne og gule farver af noget teknik som er forvredet og trukket fra hinanden, så man ikke kan se hvad det egentlig er.

Du kan ansøge via New Frontiers in Research Fund (NFRF) i Canada. Ansøgningsprocessen er trefaset, og i første omgang skal man indsende et ”Letter of Intent”. Fristen er tirsdag den 3. marts 2026. Projekterne kan starte i 2027.

Programmet finansieres i fællesskab af forskningsorganisationer i Brasilien, Canada, Danmark, Færøerne, Finland, Grønland, Island, Irland, Holland, Norge, Spanien, Sverige, Schweiz, Taiwan, Storbritannien og Ålandsøerne. Fonden deltager sammen med de andre nordiske lande via NordForsk.

Hver ansøgning skal indsendes af et interdisciplinært konsortium af forskere fra de nævnte lande. 

Læs om alle krav og ansøg via linket til New Frontiers in Research Fund nedenfor.

Kontaktliste og webinar

Kom i kontakt med andre forskere, der kunne være interesserede i call’et ved at melde dig til NFRF’s kontaktliste senest 9. februar 2026.

NordForsk afholder et webinar om opslaget 22. januar 2026. Optagelsen af et tilsvarende webinar afholdt i december er tilgængeligt på NordForsks hjemmeside.

Opslag og ansøgning hos New Frontiers in Research Fund 

Information om callet og webinar 22. januar hos NordForsk 

New Frontiers in Research Funds kontaktliste