Et nyt og revideret opslag af frie forskningsmidler offentliggøres i marts 2026. Fonden fjerner derfor nu det aktuelle opslag af frie forskningsmidler for efterår 2025 og forår 2026. Det reviderede opslag vil blive justeret efter, hvordan lovændringerne pr. 1. januar 2026 implementeres. Det vil også indeholde justerede vurderingskriterier og nye krav til ansøgers CV og publikationsliste. Fremover vil Danmarks Frie Forskningsfond offentliggøre opslag af forskningsmidler i starten af hvert kalenderår.
Loven om Danmarks Frie Forskningsfond er ændret per 1. januar 2026. I forbindelse med implementeringen af lovændringen ændrer fonden sin kadence for opslag af forskningsmidler, så alle opslag fremadrettet vil blive offentliggjort i starten af kalenderåret.
Læs nyhed om lovændring om Danmarks Frie Forskningsfond
Tidspunktet for ansøgningsfristerne vil dog fortsat være genkendelige, så det er alene tidspunktet for offentliggørelse af opslagene, som vil ændre sig. Fonden har offentliggjort en oversigt over, hvad du kan søge i 2026, så ansøgere allerede nu kan overveje, hvilken pulje der passer bedst til deres originale forskningsidé.
Læs nyhed om hvad du kan søge hos Danmarks Frie Forskningsfond i 2026
Det frie opslag af forskningsmidler, som hidtil har været gældende (efterår 2025 og forår 2026), er blevet taget ned fra fondens hjemmeside per dags dato, ligesom de enkelte sider for virkemidlerne DFF-Forskningsprojekt1 og Skolarstipendier (DFF | Sundhed og Sygdom) ikke længere er tilgængelige på fondens hjemmeside.
Disse to virkemidler vil blive genopslået med samme ansøgningsfrist og som en del af et samlet opslag af frie forskningsmidler for hele 2026. Når opslagene er offentliggjort ca. den 16. marts 2026, vil virkemidlerne igen blive synlige på fondens hjemmeside, og ansøgningsblanketterne vil ligeledes blive tilgængelige i e-grant i takt med, at de enkelte ansøgningsfrister nærmer sig.
Fremover vil fondens opslag af frie forskningsmidler blive offentliggjort i starten af hvert kalenderår og være gældende for hele året.
Når det samlede opslag af frie forskningsmidler offentliggøres ca. den 16. marts, vil det indeholde justerede vurderingskriterier og nye krav til indholdet i ansøgers CV og publikationsliste. De nye tiltag skal understøtte en bredere meritering af ansøgerne, bl.a. deres relevante roller og resultater i forskningen, og det er et resultat af fondens arbejde med at implementere Agreement on Reforming Research Assessment (ARRA), som du kan læse mere om på fondens CoARA-side.
Find svar på ofte stillede spørgsmål (FAQ) om DFF’s arbejde med at implementere ARRA
Hvis du allerede nu er i gang med at skrive en ansøgning til fonden, skal du derfor være opmærksom på disse ændringer.
Fonden forventer at kunne offentliggøre de reviderede vurderingskriterier og krav til CV og publikationsliste i løbet af januar 2026.
Kravene vil gælde for alle opslag i Danmarks Frie Forskningsfond.
Danmarks Frie Forskningsfond forventer at offentliggøre fem opslag af forskningsmidler i 2026. De fem opslag forventes offentliggjort ca. den 16. marts 2026:
Find svar på spørgsmål om lovændringen og de større ændringer i 2026 her.
Mail: DFF-opslag@ufm.dk
Telefon: 72 31 82 00 (hverdage mellem kl. 9.00-12.00)