Kender du en forskningsgruppe i Europa, der har flyttet grænserne for vores viden og skabt forskning med stor betydning for samfundet? Så er det nu muligt at nominere kandidater til Into Change Award – en af verdens største forskningspriser.
Into Change Award hædrer europæiske forskningsgrupper, der gennem forskning på højeste internationale niveau har bidraget med ny viden og løsninger til gavn for samfundet. Prisen er åben for forskningsgrupper fra hele Europa og på tværs af alle videnskabelige hovedområder.
Prisen uddeles af forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund og har til formål at anerkende fremragende forskning og de værdier, der kendetegner stærke forskningsmiljøer: nysgerrighed, samarbejde, ansvarlighed, respekt og åbenhed.
Den vindende forskningsgruppe modtager en pris på i alt 8 mio. kr., hvoraf en del er en personlig hæderspris til gruppens medlemmer, mens resten kan anvendes til forskningsaktiviteter.
Der er samtidig åbnet for nomineringer til Into Innovation Award, som hædrer forskere, innovatører og samarbejder, der har omsat forskning og viden til succesfulde innovationer og virksomheder.
Fristen for at indsende forslag er den 14. august 2026.
Læs mere og indstil kandidater til Into Change Award her
Læs mere og indstil kandidater til Into Innovation Award her.
Bemærk: E-grant, som er systemet hvor nomineringer indsendes, er lukket i perioden 6.-20. juli. Det vil derfor ikke være muligt at indsende nomineringer i denne periode.
Karen Marie B. Vølund, kmbv@ufm.dk / tlf. 72 31 89 31
Berit Bader Lemming, bbl@ufm.dk / tlf. 72 31 95 08
Tine Lindenskov Bækgaard, tsbd@ufm.dk / tlf. 72 31 83 79