Publikation
Kvinder i forskning: Ny undersøgelse kortlægger erfaringerne med Det Frie Forskningsråds YDUN-program, der blev iværksat for at fremme kvinder i forskningen. Undersøgelsen peger på, at programmet har fremmet kvindelige forskeres karrieremuligheder som forskningsledere.
Undersøgelsen viser på flere parametre, at YDUN-programmet har medført en tydelig øget mobilisering af kvindelige forskere. Både under og efter YDUN-programmet har flere kvindelige forskere og også flere nye kvindelige forskningsledere søgt penge hos Det Frie Forskningsråd. Bl.a. viser undersøgelsen, at hele 35 pct. af ansøgerne til YDUN-programmet aldrig før havde søgt om midler som forskningsleder.
Undersøgelsen bygger på et stort statistisk materiale på knap 400 spørgeskemabesvarelser fra ansøgerne og 27 kvalitative interviews.
Programmet var rettet mod kvindelige forskningsledere og blev i gangsat på baggrund af en særlig finanslovsbevilling for 2014 for at styrke kvindelige forskere i overgangen fra yngre forsker til etableret forskningsleder. Programmet fik overraskende stor interesse og resulterede i næsten 550 ansøgninger til de blot 110 mio. kr., der var afsat i opslaget. Det store ansøgningspres vidnede om en meget stor bevågenhed om initiativet og et stort potentiale i forskningsmiljøerne.
09. december 2015
Det Frie Forskningsråd Uddannelses- og Forskningsministeriet
47
978-87-93151-82-6