Evaluering af DFF-Forskningsprojekter

IRIS Group har gennemført evalueringen for Danmarks Frie Forskningsfond og evalueringen fokuserer på de såkaldte DFF-Forskningsprojekter 1 og 2 i størrelsesordenen 1,2 – 6,4 millioner kroner bevilget i perioden 2010-15.

Programmet støtter grundforskning ved en meget høj grad af videnskabelig frihed i de helt tidlige faser til at modne de idéer, som virksomheder og den strategiske forskning kan bygge danske styrkepositioner på.

Evalueringens datasæt udgøres af spørgeskemaundersøgelser og interviews med bevillingsmodtagere i perioden 2010-2015, på interviews med institutledere og fondsmedlemmer, og desuden på registerdata fra Danmarks Statistik, bevillingsdata fra forskningsfinansieringssystemer og på bibliometriske data.

Gearingseffekter, samfundsaftryk og erhvervsmæssige effekter

Fondens strategiske mål om at styrke excellence, nybrud, samarbejde og internationalisering i dansk forskning er afspejlet i evalueringen. Desuden kortlægger evalueringen projekternes bredere effekter for samfundet, herunder effekter for erhvervsliv, offentlig sektor, uddannelse, lovgivning og kultur.

Evalueringen har bl.a. følgende resultater:

• DFF-Forskningsprojekter er et unikt og vigtigt virkemiddel, der udfylder en særlig rolle i forskningsfinansieringssystemet som base for videreudviklingen af forskningen i Danmark og samtidig sætter et stort samfundsaftryk.
• Forskere, der får en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, har samtidig større sandsynlighed for at opnå en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) eller Danmarks Grundforskningsfond.
• 1/3 af FP1-projekterne og næsten halvdelen af FP2-projekterne fører eller forventes at føre til samarbejde med virksomheder.
• Den tekniske forskning (FTP) bidrager især med forskning, der adresserer samfundsmæssige udfordringer, mens FSE (Samfund og Erhverv) er det forskningsråd med den største andel projekter, der bidrager med input til ny lovgivning og politik.
• 80 % af FP1-bevillingsmodtagerne og 69 % af FP2-bevillingsmodtagerne har hjemtaget ekstern finansiering fra en eller flere kilder efter deres FP-bevilling.
• Næsten halvdelen af bevillingsmodtagerne har modtaget bevilling fra private fonde, mens 1/5 har modtaget midler fra EU’s rammeprogrammer. Andelene er især høje for rådene FSS (Sundhed og Sygdom) og FTP (Teknik og Produktion), hvor mere end fire ud af fem forskere har opnået efterfølgende ekstern finansiering. For FKK (Kultur og Kommunikation) opnår knap hver anden efterfølgende ekstern finansiering.
• Forskerne svarer, at de publicerer på grund af DFF-forskningen eller fastholder en høj produktion af videnskabelige artikler. 
• Det samlede resultat for alle projekter, der modtog bevilling i perioden 2010-15, er i evalueringen estimeret til cirka 10.600 videnskabelige artikler, cirka 9.400 konferencebidrag og cirka 2.000 videnskabelige bøger, rapporter, monografier, m.v.

I evalueringsperioden (2010-15) er knap 50 % af fondens budget anvendt til DFF-Forskningsprojekterne. I alt har fonden bevilget 3,5 milliarder kroner til 1.096 DFF-Forskningsprojekter.

Fonden har opnået et samlet antal ansøgninger på cirka 7.600 med en gennemsnitlig succesrate (bevillinger per ansøgning) på 14 %, mens der i gennemsnit er bevilget 3,2 millioner kroner per projekt.