Forskerskatte-ordning - FAQ

Dette afsnit handler om den særlige skatteordning i KSL §§ 48 E - 48 F, der giver mulighed for bruttobeskatning med 27 pct. + arbejdsmarkedsbidrag af løn til godkendte forskere fra udlandet i en periode på op til i alt 7 år.


Sådan ansøger du

Ved ansættelse af medarbejdere på virksomheder og institutioner, der ikke er omfattet af lov om universiteter og lov om sektorforskning behandler Skattestyrelse i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) ansøgninger om registrering af ansættelsesforholdet under forskerskatteordningen.

Vigtigt vedrørende tidsfrister: Ansøgeren skal ansøge Danmarks Frie Forskningsfond inden 1 måned efter ansættelsens begyndelse. DFF stiller krav om, at skattepligtiges uddannelsespapirer har været til vurdering hos Uddannelses- og Forskningsministeriet (se blankettens rubrik 3a). Da denne behandling er forbundet med en vis sagsbehandlingstid, kan det være nødvendigt, at ansøgningen til DFF indsendes uden vurderingen, som så eftersendes til DFF så snart ansøger har modtaget den. Bemærk at tidsfristen gælder for DFF’s modtagelse af ansøgningsblanketten – det er således ikke nok, at materialet til vurderingen af uddannelsespapirerne er indsendt inden for tidsfristen.

Til SKAT

Ansøgning til Skattestyrelsen skal indsendes på en blanket, som er tilgængelig på skat.dk. Her kan samtidig findes vejledning for ansøgningsproceduren til Skattestyrelsen.

TIL DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

Ansøgning om godkendelse af forskerkvalifikationer og stillingens indhold af forskningsarbejde skal indsendes til Danmarks Frie Forskningsfond på DFF’s blanket til forskerskatteordning:

Af blanketten til DFF fremgår, hvilke bilag der skal vedlægges. Blanketten er på engelsk men må gerne udfyldes på dansk, hvis det foretrækkes.

Behandling af personoplysninger:

Her kan du læse om Danmarks Frie Forskningsfonds behandling af dine persondata i forbindelse med ansøgninger vedrørende forskerskatteordningen.

E-mails uden personfølsomme oplysninger kan sendes til forskerskatteordning@ufm.dk.
Ansøgninger og øvrige henvendelser, der måtte indeholde personfølsomme oplysninger, kan indsendes via disse links:

Direkte link for virksomheder

Direkte link for borgere

Godkendelse af kvalifikationer

For at Danmarks Frie Forskningsfond kan godkende den skattepligtige medarbejders forskerkvalifikationer skal ansøgeren dokumentere, at medarbejderen har videnskabelige kvalifikationer svarende til ph.d.-niveau. Der skal derfor vedlægges ph.d.-bevis udstedt til den skattepligtige medarbejder eller anden dokumentation for de videnskabelige kvalifikationer. Derudover stiller DFF krav om, at skattepligtiges uddannelsespapirer har været til vurdering hos Uddannelses- og Forskningsministeriet (se blankettens rubrik 3a). Da denne behandling er forbundet med en vis sagsbehandlingstid, kan det være nødvendigt, at ansøgningen til DFF indsendes uden vurderingen, som så eftersendes til DFF så snart ansøger har modtaget den.

Skal skattepligtige have en ph.d.-grad?

Ikke nødvendigvis, men vedkommende skal have kvalifikationer svarende til ph.d.-niveau. Dette vurderes ud fra vedkommendes cv og publikationsliste. Hvis der er tale om en ph.d.-studerende, typisk i den sidste fase af studiet, skal der foreligge en erklæring fra vejleder om, at den ph.d.-studerende forventes at afslutte sit studium med opnåelse af ph.d.-graden til en given dato. Erklæringen vil så sammen med den ph.d.-studerendes cv og publikationsliste blive lagt til grund for vurderingen.

Godkendelse af forskerstilling

Ansøgeren skal derudover dokumentere over for Danmarks Frie Forskningsfond, at den skattepligtige medarbejder skal udføre forskningsarbejde i ansættelsesforholdet. Der skal derfor vedlægges beskrivelse af den pågældendes arbejdsopgaver. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige skal udføre forskningsarbejde hentes vejledning i den til enhver tid gældende udgave af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) retningslinjer for forsknings- og udviklingsarbejde (Frascati-manualen). Udviklingsarbejde kan ikke godkendes som en forskerstilling efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 4.

Hvad menes der med "forskningsarbejde"?

Af Skats hjemmeside fremgår det, at: Begrebet "forskningsarbejde" er defineret af OECD og bliver lagt til grund, når det skal afgøres, om en person opfylder betingelserne for beskatning under den særlige skatteordning som forsker. Arbejdet skal være omfattet af OECD's retningslinjer for grundforskning og anvendt forskning. Udviklingsarbejde giver ikke ret til at anvende den særlige forskerskatteordning.

Der skelnes ikke mellem forskningsarbejde i offentlige forskningsinstitutioner og tilsvarende arbejde i private virksomheder. Forskningsaktiviteter, der finder sted i eksempelvis medicinalindustrien eller it-branchen, kan dermed også omfattes.
Specielt inden for de tekniske videnskaber skal man være opmærksom på grænsen mellem udviklingsarbejde og forskning. Aktiviteter, der traditionelt betegnes som udviklingsarbejde, kan godt være af en sådan karakter, at det falder inden for forskerskatteordningen. Det kræver dog, at der er tale om opgaver, der kræver et meget højt, videnskabeligt funderet niveau, og er af en så kompleks karakter, at der ikke er tale om rutinemæssige funktioner, men egentligt nyskabende arbejde. I sådanne tilfælde kan der godt – afhængigt af ansøgningen i øvrigt – være tale om stillinger, der falder ind under ordningen. Det beror under alle omstændigheder altid af en konkret vurdering af den enkelte ansøgning.

Hvor stort indhold af forskning skal der være i stillingen?

Af SKATs hjemmeside fremgår det, at ” Stillinger, som ikke indeholder sædvanlige forskningsforpligtelser, giver ikke ret til at anvende de særlige regler for godkendte forskere. Det betyder, at forskningsforpligtelsen skal have et omfang, der er sædvanligt for en forskerstilling på et universitet eller ved en forskningsinstitution.”

Er der eksempler på aktiviteter, som Danmarks Frie Forskningsfond ikke betragter som forskning?

Ja. Rutinemæssigt arbejde med karakter af f.eks. udvikling, marketing, projektledelse (som ikke er af direkte videnskabelig karakter), regulatorisk arbejde, afrapportering, løbende vedligeholdelse og optimering af software, hardware og apparatur, metodeudvikling (f. eks. produktionsoptimering), produkttests, medical writer, monitorering, procesudviking, kvalitetssikring, kommunikations/informationsarbejde, administrative opgaver, trial management samt klinisk arbejde generelt. Desuden arbejdsopgaver som omhandler forskningsadministration: Evaluering og afrapportering af data, monitoreringsfunktioner, iværksættelse af forskningsopgaver inden for CRO samt forberedelse og deltagelse i afrapportering af forskningsresultater.

Det skal dog tilføjes, at mange forskerstillinger i begrænset omfang kan indeholde visse af de ovenfor nævnte elementer – men hvis elementerne udgør en større del af stillingsindholdet, vil det ikke kunne godkendes. 

Sagsbehandlingen i Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har til opgave konkret at vurdere, om vedkommende har kvalifikationer som forsker og skal udføre forskningsarbejde. Danmarks Frie Forskningsfond lægger her bl.a. vægt på, om den skattepligtige har kvalifikationer svarende til ph.d.-niveau, samt om stillingsbeskrivelsen lever op til kravet om videnskabeligt indhold.

Danmarks Frie Forskningsfond bruger typisk 1-3 måneder på sagsbehandlingen fra det tidspunkt, hvor rådet har modtaget alle nødvendige bilag.

Danmarks Frie Forskningsfond sender afgørelsen pr. e-mail til ansøgeren. Ansøgeren skal herefter selv kontakte SKAT med Danmarks Frie Forskningsfonds afgørelse. SKAT træffer så afgørelse om, hvorvidt de øvrige betingelser for, at ansættelsesforholdet kan registreres under forskerskatteordningen er opfyldt.

Det er SKAT, der har det overordnede ansvar for sagsbehandlingen, hvorfor spørgsmål om betingelser og tidsfrister etc. bedes rettet til dem. SKATs afgørelse vil blive sendt direkte fra SKAT til ansøgeren.

Hvem skal søge Danmarks Frie Forskningsfond om godkendelse?

I forbindelse med ansættelse på følgende offentlige forskningsinstitutioner, afgør institutionens ledelse, om vedkommende har kvalifikationer som forsker og skal udføre forskningsarbejde:

  • Universiteter.
  • Sektorforskningsinstitutioner.
  • Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
  • Arkitektskolen Aarhus.
  • Designskolen Kolding.
  • Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur Design og Konservering.
  • De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
  • Institutioner omfattet af lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v.

I forbindelse med ansættelse i andre virksomheder og institutioner end disse offentlige forskningsinstitutioner, afgør Danmarks Frie Forskningsfond, om  vedkommende har kvalifikationer som forsker og skal udføre forskningsarbejde.

Skal ansatte, der ikke skal beskæftige sig med forskning, også sende en ansøgning til Danmarks Frie Forskningsfond?

Nej. Øvrige højtlønnede medarbejdere, sportsfolk m.v. skal kun sende ansøgning til Skat.

Ingen klageadgang

Danmarks Frie Forskningsfond er en selvstændig myndighed, som ikke indgår i det almindelige administrative hierarki, og der er derfor ikke mulighed for at påklage fondens afgørelser til en højere instans som led i almindelig administrativ rekurs.

Der er heller ikke i kildeskatteloven truffet bestemmelse om klageadgang i forhold til de afgørelser, der træffes af Danmarks Frie Forskningsfond om godkendelse af forskerkvalifikationer og stillingens indhold af forskningsarbejde efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 4.

Afgørelser truffet af Danmarks Frie Forskningsfond efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 4, kan derfor ikke påklages til anden administrativ myndighed.