Proces når medlemmer af faglige råd og bestyrelsen søger bevilling

Danmarks Frie Forskningsfonds medlemmer kan som alle andre forskere søge fonden om midler. Kravene til ansøgningsbehandlingen skærpes dog, når ansøger samtidig er medlem af et fagligt råd eller bestyrelsen.

Når Danmarks Frie Forskningsfonds råds- eller bestyrelsesmedlemmer søger bevilling hos DFF, offentliggøres forskernes navne på dff.dk efter ansøgningsfristens udløb. Samtidig sendes ansøgninger over 1 million kroner til ekstern bedømmelse.

Rammer for arbejdet i Danmarks Frie Forskningsfond

Det er afgørende for DFF's virke, at medlemmer af de faglige forskningsråd og bestyrelsen er højt meriterede forskere inden for deres felt. Det er også af afgørende betydning, at forskerne finder det attraktivt at være medlem af DFF. Det er vigtigt, at medlemmer af de faglige råd og bestyrelsen tilbydes ordentlige vilkår for deres arbejde. Den økonomiske kompensation står ikke mål med omfanget af timer. Medlemmer skal have rimelige muligheder for at vedligeholde og udvikle deres forskningsfelt under medlemsperioden.

Medlemmer af faglige råd og bestyrelsen kan søge midler hos Danmarks Frie Forskningsfond

Derfor har medlemmer af DFF – på lige fod med deres forskerkolleger – mulighed for at søge Danmarks Frie Forskningsfond om midler til deres forskning både før, under og efter deres medlemsperiode, ligesom i lande vi normalt sammenligner os med, f.eks. Sverige og Norge. Når et medlem af Danmarks Frie Forskningsfond ansøger om forskningsmidler, er medlemmet automatisk inhabil i behandlingen af den pågældende ansøgning, og vedkommende vil ikke på noget tidspunkt kunne deltage i behandlingen af ansøgningen. 

God ansøgningspraksis for medlemmer

Det danske samfund i almindelighed og forskersamfundet i særdeleshed har behov for, at de personer, der sidder i Danmarks Frie Forskningsfond har de bedst tænkelige kvalifikationer. Der er tradition for, at institutionerne indstiller kandidater, der er blandt deres bedste forskere, og der er generelt tradition for, at den til enhver tid siddende minister beskikker i overensstemmelse med kvalitet under hensyntagen til den faglige dækning, som gør forskningsfonden operationel. Det indebærer, at de personer, der sidder i Danmarks Frie Forskningsfond, er yderst forskningsaktive, herunder at de har en forskningsfortid, -nutid og -fremtid, som gør dem særdeles markante. Det indebærer også, at de har en historik med en større succesrate med hensyn til at opnå bevillinger på baggrund af ansøgninger, end hvad der er tilfældet for forskersamfundet i almindelighed.

Danmarks Frie Forskningsfond har gennemført en undersøgelse, der klart viste, at dette var tilfældet, og at det heldigvis er således, at de, der sidder i rådet generelt har muligheder for at fortsætte deres forskning, også med baggrund i bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Det er klart, at det at sidde i et system, hvor man både er aktiv bedømmer, fordeler og aktiv modtager af midler, bringer både systemet og ikke mindst den pågældende person selv i en sårbar position, såfremt der skulle opstå utilfredshed i forskersamfundet specielt med, at man ikke har opnået en bevilling. Og dette problem bliver ikke mindre med tiden, eftersom bevillingsprocenterne falder. Derfor er det god skik for rådsarbejdet, at rådsmedlemmer – hvad der er helt legitimt – fortsat kan opnå bevillinger, men at dette ikke sker i større omfang end tidligere. Det betyder, at det er god skik, at man som siddende rådsmedlem ikke ansøger om bevillinger, der kan give et højere bevillingsniveau målt i kroner og ører per år, end man havde, før man blev medlem. Det betyder også, at det er god skik for rådsmedlemmer generelt at søge om færre midler, når der overordnet set er færre midler til uddeling i forskningsrådet. Dette skal opfattes som et omtrentligt mål, men det betyder også, at man ikke på baggrund af rådsbevillinger bør have en ambition om en markant ekspansiv udvikling i sine forskningsaktiviteter, medens man har valgt at lade sig udpege som rådsmedlem.

Det har været diskuteret, om systemet skulle have en specialpulje til rådsmedlemmer. Bestyrelsen har fravalgt dette, fordi det ikke gør rådsmedlemmernes situation nemmere. Det har også været diskuteret, om bestyrelsen, som det har været praktiseret til en vis grad, skulle anmode rådsmedlemmerne om at være tilbageholdende under den periode, hvor de sidder i rådet. Det har bestyrelsen heller ikke fundet hensigtsmæssigt, ikke mindst ud fra den synsvinkel, at man ikke kan forvente af forskningsaktive personer, at de skal skrue væsentligt ned for intensiteten i den periode, hvor de er siddende rådsmedlemmer.

Bestyrelsen vil derfor forvente af rådsmedlemmerne, at de hele tiden balancerer udviklingen i egne forskningsaktiviteter og finansieringen heraf over for den meget vigtige rolle det er at sidde i Danmarks Frie Forskningsfond. Bestyrelsen ønsker til enhver tid at være i dialog med rådene om dette, lige så vel som bestyrelsen er forpligtet til at beskytte Danmarks Frie Forskningsfond ved til stadighed at kunne dokumentere, at rådsarbejdet foregår med den højeste kvalitet og med fuld iagttagelse af gældende habilitetsregler.

Det er desuden rådenes og bestyrelsens opgave til stadighed at gøre opmærksom på den skærpede procedure, der følges, når et rådsmedlem søger Danmarks Frie Forskningsfond. Vi vil således bestræbe os på til stadighed at gøre offentligheden opmærksom på, hvor vanskeligt det er at opnå en bevilling i DFF, både for rådsmedlemmer og for forskersamfundet i øvrigt.

Offentliggørelse

DFF offentliggør efter ansøgningsfristens udløb en oversigt med angivelse af titel, navne og beløb for samtlige rådsmedlemmer, der har søgt DFF om midler. DFF offentliggør desuden efter uddelingerne en oversigt, der viser, hvilke ansøgninger der resulterede i bevillinger.

Oversigt over medlemmer, der som hovedansøger har ansøgt DFF om tematiske midler i efterår 2019 (pdf)

Oversigt over medlemmer, der som hovedansøger har ansøgt DFF om midler til coronarelateret forskning F 2020, samt de bevillinger, der er givet (pdf)

Oversigt over medlemmer, der har søgt om DFF-midler ved efterårets opslag 2018 samt de bevillinger, der er givet (pdf) 

Medlemmer af Danmarks Frie Forskningsfond, der som hovedansøger har ansøgt DFF om midler efterår 2019 og modtaget bevilling ved uddelingen i foråret 2020

  • DFF sender ansøgningen til ekstern bedømmelse. Ekstern bedømmelse tjener som en udvidelse af DFF's beslutningsgrundlag og er udelukkende vejledende.
  • Det ansøgende rådsmedlem gives mulighed for at kommentere de eksterne bedømmelser skriftligt ved en partshøring på lige fod med andre ansøgere, der har fået deres ansøgning eksternt bedømt.
  • DFF træffer den endelige afgørelse på baggrund af sin vurdering af ansøgningen og en prioritering af det samlede ansøgningsfelt. Det ansøgende rådsmedlem deltager ikke i behandlingen af sin egen ansøgning.

Udpegning af medlemmer

Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af Uddannelses- og forskningsministeren i deres personlige egenskab efter åbent opslag. Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, udpeges for en periode på indtil 4 år. Genudpegning er mulig, indtil et medlem har været udpeget i samlet 6 år.

Bestyrelsen nedsætter og navngiver efter egen vurdering op til seks stående udvalg til at tildele bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter efter § 13, stk. 1, og bistå med rådgivning efter § 16.

Bestyrelsen udpeger op til 75 medlemmer, herunder formænd, til de stående udvalg, jf. § 21, stk. 1, og skal i den forbindelse tilstræbe en ligelig kønssammensætning.