Case

Hvordan øger man kvaliteten af omsorgsmiljøet i dagtilbud?

Forskere skal med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøge, om en specifik indsats kaldet ’COS’ kan forbedre kvaliteten af pædagogisk personales samspil med vuggestuebørn.

  • Mennesker og Samfund
  • DFF–Forskningsprojekt 1 (tematisk forskning)
  • 2019

Hvor stor en forskel kan otte sessioners efteruddannelse af pædagogisk personale i en vuggestue gøre?

Det skal forskere fra Københavns Universitet i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut og en dansk kommune undersøge i projektet ‘Promoting Sensitivity in Center-based Childcare of 0-2 Year Old Children’, som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Det pædagogiske personale spiller en vigtig rolle for et lille barns udvikling. Derfor er det afgørende at undersøge, hvordan man kan forbedre personalets relationer med børnene i dagtilbud, fortæller Johanne Smith-Nielsen, der er adjunkt ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, og som leder projektet.

I undersøgelsen skal forskerne bruge indsatsen kaldet ’Circle of Security’ (COS) til at efteruddanne personalet i en kommune gennem otte gruppesessioner. COS handler blandt andet om at dele forskningsbaseret viden om små børns behov for nærhed, omsorg og udforskning med personalet, siger Johanne Smith-Nielsen.

- Det nye i det her projekt er, at vi ser pædagogisk personale som omsorgsgivere og tilknytningsfigurer for barnet, hvor man traditionelt inden for mange pædagogiske tilgange ser tilknytning som noget, der kun foregår mellem forældre og barn, siger Johanne Smith-Nielsen.

- Nogle steder opfatter man det som decideret uprofessionelt at tænke på relationen mellem personalet og barnet som en tilknytningsrelation. Men fra barnets perspektiv er den voksne i dagtilbuddet en tilknytningsfigur, der enten imødekommer eller ikke imødekommer barnets følelsesmæssige behov. Prøver man helt at undgå tilknytning, kan man risikere, at barnet danner en utryg tilknytning til den voksne, siger hun og tilføjer, at særligt udsatte børn har svært ved at danne trygge relationer til personalet, hvorfor der er efterspørgsel på redskaber til at arbejde med de børn.

Forskningsbaseret viden skal i samspil med personalets egne erfaringer bruges til fremme udviklingen af trygge relationer. En psykolog, som er trænet i COS, kommer til at lede undervisningen.

- Når det her barn græder rigtig meget eller slår eller bider, hvordan påvirker det så mig? Stresser jeg over det? Hvad har barnet brug for i sådan en situation, og hvordan kan jeg imødekomme det behov? Det kan være nogle af de ting, man snakker om hver gang, fortæller Johanne Smith-Nielsen.

Forskerne bruger observationer både før og efter indsatsen til at måle, om der er sket en ændring i det pædagogiske personales sensitivitet, altså deres evne til at imødekomme børnenes følelsesmæssige behov.

Det gøres ved at sende observatører ud i daginstitutionerne, som skal filme en række hverdagssituationer - som for eksempel spise- og puslesituationer - før og efter indsatsen. Bagefter rates det på en særlig skala, hvordan samspillet mellem den voksne og barnet fungerer.

Forskerne forventer, at personalet er mere sensitive i forhold til børnene, efter de har gennemgået indsatsen. Men det kræver, at pædagogerne frivilligt har lyst til at deltage, og at de ikke skifter job undervejs, understreger Johanne Smith-Nielsen.

- Det kan være meget følsomt at blive filmet, og derfor er det vigtigt, at personalet føler sig tryg nok til at deltage, siger Johanne Smith-Nielsen.

Forskerne kigger også på effekten af en række strukturelle faktorer såsom antallet af børn per pædagog, selvrapporteret stressniveau hos pædagogerne og arbejdsgange i institutionerne.

Håbet er, at resultaterne kan bruges til at vurdere, om indsatsen kan implementeres i bredere skala i en dansk kontekst. 

 

Markus Spiske @ Unsplash