Forskningsleder

Valentina Tartari

Associate Professor

Projekttitel

The Effects of Research Funding on the Rate and Direction of Science

Hvad handler dit projekt om?

Videnskab koster mange penge. Når de statslige budgetter bliver strammere, og der afsættes færre midler til offentlig forskning, samtidig med at omkostningerne ved at bedrive forskning vokser, så bliver forskerne nødt til at se sig om efter alternative finansieringskilder. Forskningsfinansierende fonde og internationale organisationer fylder derfor stadig mere i landskabet. I den forskningspolitiske diskussion fremstilles det ofte som om ”alle penge er lige gode.” Men det synspunkt overser de ofte komplekse valg, den enkelte forsker må træffe omkring, hvad der skal forskes i og hvordan, og den måde sådanne beslutninger påvirker forskningens overordnede aftryk i form af teknologiske innovationer og samfundsmæssige fremskridt. I dette projekt vil jeg undersøge, hvordan forskeres adgang til finansieringstyper med forskellige karakteristika påvirker deres forskningsaktiviteter og karrierer.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg har studeret universiteter og de forskere, der arbejder på dem, siden jeg skrev mit kandidatspeciale i økonomi. I de seneste år er min interesse for institutioners rolle i organiseringen af det videnskabelige arbejde øget markant. En af disse nøgleinstitutioner er tilskudssystemet. Forskningsstøttesystemet har været under konstant udvikling: Fra mæcenens støtte, der muliggjorde Galileos astronomiske observationer, og de tidlige offentlige tilskud, der sponsorerede Babbages automatiske regnemaskine, til de forsker-initierede og fagfællebedømte videnskabelige bevillinger, der opstod kort efter Anden Verdenskrig, og det nylige skift mod mere formålsbestemt forskning. Særligt spørgsmålet om, hvordan denne konstante udvikling påvirker den videnskabelige produktion, finder jeg fascinerende.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

På trods af den afgørende rolle, som finansiering spiller i produktionen af videnskab, er litteraturen på dette område kun akkurat begyndt at behandle spørgsmål omkring det øgede udbud af forskellige typer af finansiering og den enkelte forskers udbytte heraf, og mere generelt, hastigheden og retningen for den videnskabelige forskning. Forskningsfinansiering repræsenterer et mangefacetteret system, hvor en række forskellige aktører opererer, og at studere det kræver, at man tager højde for kompleksiteten af de mange niveauer og dynamiske relationer, der er i spil. Dette betyder, at for at nå mine mål, så vil projektet omfatte en storstilet og intensiv dataindsamlingsindsats omkring finansiering, karriere, og forskningsproduktion med mange forskellige nedslag i tid og ved brug af en bred vifte af metoder for dataindsamling.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Alle aktører med interesse i forskningens ledelse, praksis og retning bør være interesserede i at forstå virkningerne af forskellige støtteordninger på forskningens indhold. Eksempelvis vil en del af projektet undersøge hvilken effekt afslag har på forskeres adfærd. Når nogle offentlige støtteordninger i dag imødekommer færre end 10 % af ansøgningerne vil et stigende antal forskere opleve afslag på deres ansøgninger. Fra tidligere arbejder ved vi, at forskellige grupper reagerer forskelligt på afvisning. En analyse af hvordan afslag påvirker disse gruppers karriereforløb, er afgørende for at forstå, hvordan finansieringssystemet kan medvirke til at forværre eller reducere uligheder i videnskaben. Kun ved at forstå de præcise mekanismer bag de problemer, vi oplever i videnskaben, vil vi være i stand til at designe effektive politikker til at løse dem.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Denne Sapere Aude-bevilling er et vigtigt springbræt for at opfylde min ambition om at skabe, udvikle og opretholde en forskergruppe dedikeret til studiet af videnskabelig vidensproduktion, og gøre den til et førende miljø inden for innovationsstudier på verdensplan.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er født i Italien og tog min ph.d. i Storbritannien. Jeg har studeret og arbejdet i mange forskellige europæiske lande, inden jeg flyttede til Danmark i 2012. Jeg bor i København med min italienske mand og vores tresprogede 6-årige datter. I min fritid kan jeg godt lide at være kreativ, at lære om nye teknologier og at rejse til nye steder.

Bopælskommune

København

Gymnasium

Liceo Scientifico Leonardo da Vinci Treviso (Italy)