Forskningsprojektets videnskabelige titel

Behavioral Citizen as a Layman Public Administration Scientist: Inferences about Public Services

Forskningsinstitution

Københavns Universitet

Institut for Statskundskab

Fagområde

Eksperimentel offentlig forvaltning  

Kontaktinfo

ajlo@ifs.ku.dk
+45 3532 3401  

Forskningsleder

Asmus Leth Olsen

Lektor, ph.d., født 1984

Populærvidenskabelig titel 

Borgeren som forvaltningsforsker

Hvad handler dit projekt om? 

Borgerne ser den lokale folkeskole på vej til arbejde, læser om den kommunale forvaltning i avisen og oplever service på egen krop, når de skal på hospitalet. Projektet undersøger, hvordan dette sammensurium af indtryk oversættes af borgerne. Borgeren skal som videnskabsmanden finde ud af om en konkret offentlig service er god eller dårlig, og hvem der har ansvaret for det. Projektet forsøger at forstå denne proces og forbedre borgernes mulighed for at bedømme performance og ansvar. Det sker med afsæt i psykologisk teori og eksperimentelle metoder, der giver indblik i de mange bevidste og ubevidste faktorer, der påvirker borgernes syn på den offentlige service. Den empiriske motor i projektet er en unik kombination af ugentlige spørgeskemaundersøgelser, danske registerdata samt en række felteksperimenter.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Under min ph.d. havde jeg et inspirerende forskningsophold på Stanford University i Professor Shanto Iyengars lab. Her kunne jeg ved selvsyn se, hvordan statskundskaben når nye højder ved at trække på psykologiske teorier og eksperimentelle metoder. Dette potentiale gælder specialet i min egen undergren af statskundskaben, forvaltningsvidenskaben, der ellers på daværende tidspunkt længe havde kørt i et spor fjernt fra menneskelig psykologi og eksperimenter. Jeg har siden målrettet arbejdet på at genrejse en ”behavioral public administration” - dvs. en forvaltningsvidenskab, der er eksperimentel og psykologisk.      

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

At lave eksperimentel forvaltningsvidenskab i den virkelige verden er kompliceret. Der er mange ting, der kan gå galt, og det kræver organisatorisk snilde at få det til at fungere. Men spørgsmålets vigtighed gør, at det er umagen værd. Forvaltningsvidenskaben har brug for en basal forståelse af borgernes opfattelse af performance og ansvar. 

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Problemer med den offentlige service løser sig sjældent af sig selv. Vores samfundsmodel bygger på en implicit antagelse om, at borgerne er kompetente til bedømme, om en offentlig service er god og dårlig og samtidig kan placere ansvaret. Ved at bevæge os fra antagelser til faktiske studier af dette, kan vi også arbejde med at forstå de mekanismer, der gør borgerne bedre i stand at bedømme performance og ansvar. 

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Bevillingen kommer på et kritisk tidspunkt for den eksperimentelle forvaltningsforskning, som jeg har arbejdet med over de seneste syv år. Forvaltningsfaget har altid stået i et krydspres mellem på den ene side ambitionen om at blive en ”rigtig” videnskab og på den anden side at levere relevant viden til politikere, embedsværk og praktikere. Med Sapere Aude-programmet får jeg mulighed for at bringe studiet af borgerne i forvaltningsvidenskaben op på forskningsfronten af sammenlignelige videnskabers studier af eksempelvis vælgere eller forbrugere. 

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er født på Islands Brygge og vokset op i Hillerød, hvilket giver lidt fleksibilitet i forhold til at præsentere mig som Københavner. Fritiden går med rejser og så meget mikrobryg og naturvin, som en ambitiøs forsker kan tillade sig at smage.  

Gymnasium og bopælskommune

Student fra Frederiksborg Gymnasium og bopæl i Københavns Kommune