For at sikre, at din ansøgning bliver sendt til faglig bedømmelse (realitetsbehandling) skal du overholde de krav, der fremgår i opslaget, inkl. krav til antal sider og tegn.
DFF afviser ansøgninger, hvor bilagene projektbeskrivelse (B10) og evt. tematisk appendiks (B10a) overskrider de fastsatte grænser for antal sider og tegn, og hvor ansøgers CV (B20) og ansøgers track record (B21) overskrider de fastsatte grænser for antal sider. Du får således ikke mulighed for at indsende et revideret dokument til DFF, hvis det er for langt ved ansøgningsfristens udløb.
Da forskellige tekstbehandlingsprogrammer kan benytte forskellige metoder til at tælle antal tegn, henstiller DFF til, at du benytter e-grant til at kontrollere, om din ansøgning ligger inden for det tilladte antal tegn. Ved afgørelsen af om et dokument er for langt eller ej, vil DFF altid lægge e-grants egen tegnoptælling til grund. DFF anbefaler derfor, at du som ansøger løbende genererer en PDF-fil af dinprojektbeskrivelse og uploader dokumentet til ansøgningen.
Hvis dokumentet overskrider den fastsatte længde, eller hvis dokumentet ikke kan optælles af systemet, vil du som udgangspunkt modtage en advarsel om, at dokumentet ikke overholder de fastsatte krav, og du får mulighed for at uploade et nyt dokument. Advarslen er udelukkende en serviceoplysning og fritager dig ikke for selv at sikre, at din ansøgning overholder alle krav i opslaget.
Du kan anvende e-grants PDF-optællingsværktøj, uden at skulle oprette og navigere igennem en ansøgning. Bemærk, at optællingsværktøjet kun fortæller dig , hvor mange tegn e-grant har detekteret i den uploadede PDF-fil, og det varsler dig ikke om overskridelse af de fastsatte krav.
Kontakt sekretariatet
Hverdage kl. 09.00 - 12.00
Tlf.: +45 72 31 82 00
E-mail: dff-opslag@ufm.dk
Kontakt e-grant support
Hverdage kl. 09.00 - 12.00
Tlf.: +45 33 92 91 90
E-mail: support.e-grant@ufm.dk
Har du brug for hjælp til at benytte e-grant, kan du finde hjælp på UFM’s hjemmeside