Styrket forskning på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af temaet

Det fremgår af den politisk fastsatte aftaletekst, at ”der er afsat 39,6 mio. kr. under DFF med henblik på at styrke praksisnær forskning på det specialiserede socialområde og kapacitetsopbygningen inden for forskningsfeltet (bl.a. ved ph.d.-stipendiater).

Forskningen skal bl.a. bidrage til forskningsbaseret vidensopbygning om det specialiserede voksenområde særligt vedrørende effekter, virkninger og forebyggelse. Herunder kan forskningen bidrage med øget viden om omkostningseffektive indsatser eller forebyggelse.

Det er centralt, at forskningen kobles til praksis, eksempelvis gennem samarbejde med praksis før, under og efter udførelsen af forskningen, herunder at forskningsresultater gøres let tilgængelige for relevante uddannelser, arbejdspladser og foreninger mv. Derudover er det centralt, at forskningen bedst muligt understøtter vidensudvikling på socialområdet, herunder viden om effekter af sociale indsatser, bl.a. ved anvendelse af nationale registerdata.

Endvidere skal forskningen inddrage relevante parter, herunder involvere samarbejde mellem forskellige forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, praksisfeltet og/eller de planlæggende og styrende myndigheder.”

Det specialiserede socialområde har ikke en entydig definition, men omfatter børn, unge og voksne, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det spænder således over personer med forskellige behov, som skal imødekommes af forskellige indsatser inden for områderne handicap, socialpsykiatri og udsathed. Områderne er derudover præget af forskellige faglige tilgange og metoder til at afdække den enkeltes behov og fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig, klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

DFF henviser i øvrigt til rapporten Anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet fra 2024, som er udarbejdet af Ekspertudvalget på socialområdet.

For at sikre kapacitetsopbygning stiller DFF krav om, at alle ansøgninger skal inkludere mindst én ph.d.-studerende eller postdockandidat, jf. de temaspecifikke krav nedenfor. Kapacitetsopbygning kan yderligere understøttes mere generelt ved f.eks. opbygning/udbygning af forskningsmiljøer og/eller -infrastruktur mv.

DFF stiller krav om, at ansøgninger til temaet skal være praksisnære forskningsprojekter, dvs. forskning, der har som formål at løse konkrete problemer i virkelige situationer, og som involverer forskere og praksis i et samarbejde omkring at udvikle viden, der er både teoretisk funderet og praktisk anvendeligt. Praksisnær forskning kan bedrives med anvendelse af forskellige metoder, der knytter sig til den lokale og konkrete praksis, som forskningen vedrører. DFF anvender ingen bestemt definition af, hvilke metoder der anvendes til at udføre den praksisnære forskning, og opslaget er åbent for såvel teoretiske som empirisk orienterede, praksisnære forskningsprojekter. I appendikset til ansøgningen skal du redegøre for, hvordan forskningsprojektet er praksisnært og argumentere for projektets relevans for det konkrete praksisfelt, som forskningsprojektet vedrører. Forskningsprojektet skal i videst muligt omfang indebære et samarbejde med relevante aktører fra praksisfeltet før, under og efter forskningsprojektet, således at projektets resultater kan indlejres og omsættes i – og dermed potentielt forandre – praksisfeltet. Relevante aktører kan eksempelvis være myndigheder (f.eks. kommuner), uddannelsesinstitutioner eller frontmedarbejdere og ledere, som arbejder i det konkrete praksisfelt.

DFF understreger desuden, at alle ansøgninger til temaet skal indeholde samarbejde mellem forskellige fagmiljøer og/eller forskningsinstitutioner samt inddrage andre relevante parter. For at understøtte dette er det et krav, at ansøger og Co-PI kommer fra forskellige fagmiljøer og/eller forskningsinstitutioner. Det er muligt at ansøge med et forskningsprojekt, som indeholder et samarbejde mellem to forskellige fagmiljøer, institutter mv. på den samme forskningsinstitution, jf. de temaspecifikke krav nedenfor.

Der kan søges om forskningsprojekter med en beløbsramme på op til 8.000.000 kr. ekskl. overhead/administrationsbidrag. Inden for den øvre beløbsramme på 8.000.000 kr. ekskl. overhead/administrationsbidrag vil der kunne ansøges og bevilges forskningsprojekter af forskellig størrelse. 

Der gælder følgende temaspecifikke krav til din ansøgning:

• I din ansøgning skal der indgå mindst én ph.d.-studerende eller én postdockandidat. Kravet skal være med til at understøtte den politiske intention om at opbygge forskningskapaciteten på området.
• I din ansøgning skal der indgå samarbejde mellem forskellige fagmiljøer og/eller -institutioner samt inddrage andre relevante parter. For at understøtte dette skal ansøger og Co-PI komme fra forskellige forskningsmiljøer og/eller -institutioner. Det er muligt at ansøge med et forskningsprojekt, som indeholder et samarbejde mellem to forskellige fagmiljøer, institutter mv. på den samme forskningsinstitution. Kravet skal være med til at understøtte behovet for inddrage relevante parter, herunder særligt forskellige forskningsmiljøer og/eller -institutioner.
• Indholdet af din ansøgning skal være praksisnær forskning og indeholde samarbejde med et relevant praksisfelt (jf. beskrivelsen ovenfor). Bemærk det særskilte vurderingskriterium i afsnit 4 af det tematiske opslag.
• I appendikset til din projektbeskrivelse skal du redegøre for, hvordan din ansøgning adresserer opslagets tema om styrket forskning på det specialiserede socialområde, samt hvordan din ansøgning lever op til kravet om at være praksisnær forskning samt kravene om kapacitetsopbygning og samarbejde mellem forskellige fagmiljøer og/eller forskningsinstitutioner.

Om ansøger og Co-PI

Projektet skal ledes af en ansøger og en navngiven Co-PI. Ansøger er hovedansvarlig over for fonden i tilfælde af en bevilling.

Du skal som både ansøger og Co-PI have opnået ph.d.-graden (eller tilsvarende kvalifikationer, f.eks. en positiv adjunktbedømmelse) på ansøgningstidspunktet. Både ansøger og Co-PI’s hidtidige resultater vil blive vurderet i relation til deres karriereforløb og i relation til de videnskabelige udfordringer i det ansøgte projekt. Hvis du som ansøger ikke er lektor eller lektorbedømt og søger om midler til forskeruddannelse som en del af det samlede projekt, skal du redegøre for, hvordan vejledningen kan gennemføres, og hvordan den forskerstuderendes faglige tilknytning til projektet bliver sikret.

Ansøger og Co-PI skal indgå i et relevant og forpligtende samarbejde om et fælles forskningsprojekt. Rollefordelingen i forskningsprojektet mellem ansøger og Co-PI skal fremgå klart af ansøgningen.

Bemærk at DFF desuden kræver, at ansøger og Co-PI kommer fra forskellige fagmiljøer og/eller forskningsinstitutioner, jf. de temaspecifikke krav ovenfor i afsnittet ”Beskrivelse af temaet” som afslutning på hhv. ”Krav til ansøger og Co-PI” og ”Om ansøger og Co-PI”.

Om ansøgningen

Forskningsprojektet skal udføres af flere forskere, herunder både en ansøger og en Co-PI. I din ansøgning skal der indgå mindst én ph.d.-studerende eller én postdockandidat (jf. ovenfor under ”Beskrivelse af tema”). Kravet skal være med til at understøtte den politiske intention om at opbygge forskningskapaciteten på området.

Forskningsprojektet skal være kendetegnet ved at være et koordineret og forpligtende samarbejde om en velafgrænset problemformulering. Forskningsaktiviteterne skal skabe synergi mellem eventuelle delprojekter.

Forskningsprojektet skal være af høj international kvalitet og indeholde internationalt samarbejde i relevant omfang. Hvis forskningsprojektet er indlejret i en særlig lokal kontekst, forventes det, at projektet argumenterer for den eventuelle, begrænsede internationalisering. DFF forudsætter under alle omstændigheder, at forskningsprojektet relaterer til den internationale state of the art inden for deres område.

Du kan søge om midler til ph.d.- og postdocstipendier, når disse er velintegrerede og udfylder en tydelig, selvstændig funktion i forskningsprojektet. Indlejrede postdockandidater skal have opnået ph.d.-graden eller have opnået kvalifikationer, der kan sidestilles med den (f.eks. positiv adjunktbedømmelse) inden for de seneste 4 år før udløbet af ansøgningsfristen. Orlovsperioder skal fratrækkes (se afsnit 5.3.5 i det tematiske opslag). Hvis en navngiven postdockandidat er ph.d.-studerende på ansøgningstidspunktet, skal der vedlægges en erklæring fra vejleder om aflevering af ph.d.-afhandlingen inden for 6 måneder efter ansøgningsfristen. Du skal redegøre for den påtænkte rekrutteringsproces, hvis du i ansøgningen søger om midler til unavngivne ph.d.-studerende og/eller unavngivne postdocstipendiater.

Alle opførte projektdeltageres rolle (VIP, TAP og uanset lønmidler eller ej) skal være tilstrækkeligt balanceret og deltagernes konkrete rolle skal være beskrevet og retfærdiggjort.