Styrket klinisk og uafhængig forskning

Beskrivelse af temaet

Det fremgår af den politisk fastsatte aftaletekst, at ”der er afsat 229,0 mio. kr. under DFF med henblik på at styrke forskernes egne idéer inden for patientnær klinisk og uafhængig forskning, herunder på områder, hvor der er begrænset kommerciel interesse og/eller begrænset mulighed for ekstern finansiering (f.eks. fra fonde).

Indsatsen kan bl.a. bidrage til ny viden om forebyggelse, effekten af standardbehandlinger og tilhørende bivirkningsprofil, forskning i prioritering i sundhedsvæsenet (prioriteringsforskning) samt ny viden om anvendelse, implementering og effekt af eksisterende og tidsbesparende pleje- og behandlingsformer.

Derudover skal indsatsen styrke forskningen i forebyggelse, udredning og behandling af sygdommen demens samt forskning i pleje og omsorg for patienter med demens og deres pårørende samt sammenhæng i sundhedssystemet og borgerinddragelse på området.

Indsatsen skal derudover styrke forskningen i kvindesygdomme og bivirkninger ved brug af præventionsmidler, herunder i lyset af Belysning af kønsrepræsentation i klinisk forskning.

Indsatsen skal endvidere styrke forskningen i ulighed i sundhed på baggrund af bl.a. køn, handicap, arbejdsmiljø og socioøkonomiske vilkår, kronisk sygdom, antibiotikaresistens samt stress. Midlerne skal endvidere understøtte forskning vedr. det borgernære sundhedsvæsen, herunder de kommunale sundhedsopgaver.”

Som en del af den samlede, økonomiske ramme på 229 mio. kr. til ”Styrket klinisk og uafhængig forskning” er parterne bag aftalen om fordelingen af forskningsreserven enige om at prioritere særlige øremærkninger til to specifikke underområder. En del af den samlede, økonomiske ramme er således afsat til disse. DFF bemærker, at der er tale om minimumsbeløb, dvs. at der i forbindelse med den endelige udmøntning af midlerne kan blive bevilget flere midler til de særligt prioriterede underområder end de beløb, som fremgår nedenfor.

Særlig øremærkning til forskning i fertilitet:

”Aftalepartierne er enige om af den samlede ramme at prioritere 19,7 mio. kr. til forskning i mænd og kvinders fertilitet, herunder forskning i biologiske årsager samt forebyggelse, udredning og behandling af nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed. Indsatsen skal dermed bidrage til at undersøge fertiliteten i den danske befolkning. Indsatsen skal også understøtte forskning i samfundsmæssige forhold, der har indflydelse på fødselstallet.” 

Særlig øremærkning til forskning i stofbrug, opioider og rusmidler:

”Aftalepartierne er enige om af den samlede ramme at prioritere 14,8 mio. kr. til forskning i stofbrug, herunder af rusmidler og opioider i et samfundsperspektiv. Forskningen kan være tværfaglig og skal adressere behandling, forebyggelse af brug og afhængighed samt skadesreduktion i forbindelse med stofbrug, herunder af rusmidler og opioider.”

DFF opfordrer til, at ansøgninger inden for forskning i stofbrug, opioider og rusmidler er tværfaglige.

Jf. Uddannelses- og Forskningsstyrelsens Kortlægning af klinisk forskning og finansiering heraf (2021) kan klinisk forskning kort beskrives som den praktisk orienterede del af den sundhedsvidenskabelige forskning, som bl.a. omhandler beskrivelse af patienternes sygdomsbilleder og sygdomsforløb, vurdering af diagnostiske metoder og gennemprøvning af forskellige former for behandling.

Med de prioriterede 148,4 mio. kr. til psykiatriforskning lægges der op til, at der ikke udmøntes til midler til forskning i psykiatri under temaet ”Styrket klinisk og uafhængig forskning”. Ansøgninger inden for klinisk forskning i psykiatri henvises derfor til temaet ”Psykiatriforskning” (jf. afsnit 2.6 i det tematiske opslag).

Der kan søges om forskningsprojekter med en beløbsramme på op til 5.000.000 kr. ekskl. overhead/administrationsbidrag. Inden for den øvre beløbsramme på 5.000.000 kr. ekskl. overhead/administrationsbidrag vil der kunne ansøges og bevilges forskningsprojekter af forskellig størrelse.

Der gælder følgende temaspecifikke krav til din ansøgning:

• I appendikset til din projektbeskrivelse skal du redegøre for, hvordan din ansøgning adresserer opslagets tema om styrket klinisk og uafhængig forskning, herunder hvordan forskningsområdet har begrænset kommerciel interesse og/eller begrænset mulighed for ekstern finansiering (f.eks. fra fonde).

Om ansøger og Co-PI

Projektet skal ledes af en ansøger og en navngiven Co-PI. Ansøger er hovedansvarlig over for fonden i tilfælde af en bevilling.

Du skal som både ansøger og Co-PI have opnået ph.d.-graden (eller tilsvarende kvalifikationer, f.eks. en positiv adjunktbedømmelse) på ansøgningstidspunktet. Både ansøger og Co-PI’s hidtidige resultater vil blive vurderet i relation til deres karriereforløb og i relation til de videnskabelige udfordringer i det ansøgte projekt. Hvis du som ansøger ikke er lektor eller lektorbedømt og søger om midler til forskeruddannelse som en del af det samlede projekt, skal du redegøre for, hvordan vejledningen kan gennemføres, og hvordan den forskerstuderendes faglige tilknytning til projektet bliver sikret.

Ansøger og Co-PI skal indgå i et relevant og forpligtende samarbejde om et fælles forskningsprojekt. Rollefordelingen i forskningsprojektet mellem ansøger og Co-PI skal fremgå klart af ansøgningen.

Om ansøgningen

Forskningsprojektet skal udføres af flere forskere, herunder både en ansøger og en Co-PI. DFF lægger vægt på, at forskningsprojektet involverer eksempelvis ph.d.-studerende og postdockandidater i relevant omfang.

Forskningsprojektet skal være kendetegnet ved at være et koordineret og forpligtende samarbejde om en velafgrænset problemformulering. Forskningsaktiviteterne skal skabe synergi mellem eventuelle delprojekter.

Forskningsprojektet skal være af høj international kvalitet og indeholde internationalt samarbejde i relevant omfang. Hvis forskningsprojektet er indlejret i en særlig lokal kontekst, forventes det, at projektet argumenterer for den eventuelle, begrænsede internationalisering. DFF forudsætter under alle omstændigheder, at forskningsprojektet relaterer til den internationale state of the art inden for deres område.

Du kan søge om midler til ph.d.- og postdocstipendier, når disse er velintegrerede og udfylder en tydelig, selvstændig funktion i forskningsprojektet. Indlejrede postdockandidater skal have opnået ph.d.-graden eller have opnået kvalifikationer, der kan sidestilles med den (f.eks. positiv adjunktbedømmelse) inden for de seneste 4 år før udløbet af ansøgningsfristen. Orlovsperioder skal fratrækkes (se afsnit 5.3.5 i det tematiske opslag). Hvis en navngiven postdockandidat er ph.d.-studerende på ansøgningstidspunktet, skal der vedlægges en erklæring fra vejleder om aflevering af ph.d.-afhandlingen inden for 6 måneder efter ansøgningsfristen. Du skal redegøre for den påtænkte rekrutteringsproces, hvis du i ansøgningen søger om midler til unavngivne ph.d.-studerende og/eller unavngivne postdocstipendiater.

Alle opførte projektdeltageres rolle (VIP, TAP og uanset lønmidler eller ej) skal være tilstrækkeligt balanceret og deltagernes konkrete rolle skal være beskrevet og retfærdiggjort.