Nordic Exploratory Networks within the humanities and social sciences

Vær opmærksom på 

Dette opslag udbydes af NOS-HS i regi af NordForsk. Du ansøger via NordForsks hjemmeside, og spørgsmål til opslaget stilles til NordForsk. Opslaget annonceres på DFF's hjemmeside, fordi DFF er partner i opslaget.

Formål

Formålet med opslaget er at støtte etableringen af nordiske forskningsnetværk inden for humaniora og samfundsvidenskab, hvor forskere har stor faglig frihed til at udforske og udvikle temaer, emner og aktiviteter ud fra deres egne nysgerrighedsdrevne forskningsidéer. NOS-HS forventer at kunne finansiere op til 22 netværk under opslaget. NOS-HS, som står bag opslaget er et samarbejde mellem de forskningsfinansierende fonde i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.

Rammer

Krav til ansøger:

Ph.d.-alderskrav: 2-7 år. Forskeren skal være ansat på en nordisk forskningsinstitution i hele projektperioden.

Økonomi:

Op til 1,5 mio. norske kroner (NOK) 

Projektvarighed: 

3 år.

Projektstart

Ikke angivet

Distributed Peer Review

Som noget nyt vil opslaget benytte Distributed Peer Review (DPR) i fagfællebedømmelsen. Det betyder, at ansøgerne selv indgår som reviewere som led i at afprøve nye metoder til fagfællebedømmelse.

Andre krav

Joint Committee for Nordic Research Councils in the Humanities and Social Sciences (NOS-HS), er et samarbejde mellem forskningsrådene i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige med ansvar for forskning inden for humaniora og samfundsvidenskab. NOS-HS-initiativet fungerer i regi af NordForsk.

  •  Ansøgninger skal indsendes elektronisk via NordForsks Call and Application Portal senest ved ansøgningsfristens udløb.
  • Konsortierne skal omfatte forskningsudførende organisationer i mindst fire nordiske lande. De nordiske lande defineres her som Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Ålandsøerne.
  • Værtsorganisationen (Project Owner) for forskningsprojektet skal være en etableret forskningsudførende organisation, såsom et universitet, en professionshøjskole eller et forskningsinstitut, med hjemsted i et af de lande, der medfinansierer opslaget: Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Ålandsøerne.
  • Projektlederen skal være en kvalificeret forsker med ph.d.-grad og være ansat ved værtsorganisationen (Project Owner) i hele projektperioden.
  • Projektlederen skal være en forsker med 2–7 års erfaring siden afslutningen af ph.d.-uddannelsen.
  • Projektpartnere skal være forskningsudførende organisationer.
  • Ansøgere kan kun indsende én ansøgning som enten projektleder eller deltager i en ansøgning til dette opslag.
  • Projektlederen skal overholde opslagets krav om distribueret fagfællebedømmelse
  • Ansøgningen skal indeholde et underskrevet tilsagnsbrev (Letter of Commitment) fra Project Owner. Tilsagnsbreve skal være underskrevet af en person, der er bemyndiget til at påtage sig økonomiske forpligtelser på organisationens vegne for hele projektets varighed.

Se det fulde opslag og kriterierne.

Kontaktliste og webinar

Kom i kontakt med potentielle samarbejdspartnere ved at melde dig til NOS-HS kontaktliste senest 15. marts 2026.

NordForsk afholder webinar om opslaget midler d. 09.02.2026 kl. 10.00 – 10.45.

Tidslinje

Anøgningsfrist  15 april 2026
Forventet svar oktober 2026

Kontakt

Find kontaktoplysninger på NordForsk - NOSHS26-QA@nordforsk.org 

Spørgsmål til din ansøgning?

Kontakt NordForsk