Case

Billeder fra Syrien kan give en forståelse af, hvad landet var, er og bliver i fremtiden

Hvilke billeder deler og gemmer befolkningen, aktivister og regimet i Syrien, og hvad siger det om deres ønsker og håb for fremtiden? Det skal et nyt forskningsprojekt undersøge med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Billede fra Syrien af en kvinde der bærer en pige på gaden
Foto: Rostyslav Savchyn, Unsplash
  • Tværrådslig
  • Sapere Aude Forskningsleder
  • 2019
  • Krigen i Syrien er en af de mest visuelt veldokumenterede krige nogensinde. Vi har alle set utallige billeder af sønderbombede byer og bydele, af demonstrationer, mennesker på flugt og af de døde.

    Mange millioner billeder er blevet taget og delt af regimet, af oprørerne og af helt almindelige civile.

    I et nyt forskningsprojekt, som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond, skal danske forskere undersøge, hvordan de billeder, der deles og gemmes, kan give os en forståelse af Syrien før, under og måske også efter krigen.

    - Nogle gemmer billeder af bestemte steder for at huske, hvor folk man elskede døde eller i håb om at stille de skyldige for en domstol, når krigen er slut. Det kan også handle om at bevare et billede af, hvordan en gade eller et hus så ud for at kunne genopbygge ting, som er blevet ødelagt, siger lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Andreas Bandak fra Københavns Universitet.

    Billederne siger både noget om folks syn på fortiden og på nutiden, men også om hvad det er for en fremtid, folk ønsker sig og håber på.

    Andreas Bandak skal lede forskningsprojektet Archiving the Future: Re-Collections of Syria in War and Peace. I projektet skal forskerne undersøge, hvordan familienetværk i Danmark og Libanon gemmer og deler billeder fra Syrien.

    De skal undersøge, hvilke billeder og dermed hvilket syn på fremtiden den regimetro tv-kanal Al Mayadeen gemmer og deler. 

    Og de skal undersøge billedudvælgelsen på hjemmesiden syrianarchive.org, hvor en syrisk menneskerettighedsorganisation har samlet mere end tre millioner billeder fra krigen med det formål at verificere de autentiske billeder og forkaste de falske.

    - Når vi ser på, hvilke billeder folk gemmer, så viser det, hvilke samtaler syrere kan have med hinanden om, hvad Syrien skal være. Det er en form for samtidshistorie, som kan blive et dokument for eftertiden i forhold til krigen og tragedien i Syrien, siger Andreas Bandak.

    Forskerne planlægger sammen med Moesgaard Museum ved Aarhus, at billederne skal udstilles på museet, når forskningsprojektet er færdigt.