Insekter, der trækker om natten, kan navigere hundreder af kilometer uden kort eller kompas. Kun nattehimlen og Jordens magnetfelt hjælper dem. Et nyt forskningsprojekt vil forsøge at afdække, hvordan de bærer sig ad, helt ned på molekylært niveau.
Hiver du også mobiltelefonen op af lommen, når du skal finde vej? Vi mennesker nyder i moderne tid godt af at have en GPS ved hånden, og i gamle dage et kort eller kompas.
Andre af vores små medskabninger finder derimod vej helt uden hjælp, nemlig trækkende insekter, som kan tilbagelægge mere end 1.000 kilometer under deres flyvning.
Selvom insekter har migreret i al den tid, menneskeheden har eksisteret, er det stadig ikke alle aspekter af deres navigation, vi kender.
Med en Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond vil Jingjing Xu, adjunkt på Biologisk Institut på Syddansk Universitet (SDU), forsøge at forklare navigationen hos insekter helt ned på molekylært niveau.
Mere specifikt vil hun studere det australske bogongmøl (Agrotis infusa), der flyver lange distancer om natten.
»Det er utroligt, hvordan de små møl bærer sig ad. Når det er skyfrit, kan møllet orientere sig ved hjælp af stjernehimlen, formentlig Mælkevejen. Men selv når det er overskyet, orienterer møllet sig, fordi det kan gøre brug af Jordens magnetfelt,« fortæller Jingjing Xu.
Hun har tidligere samarbejdet med Eric Warrant, professor i sensorisk biologi fra Lund Universitet. Sammen konstaterede de, at bogongmøllet netop gør brug af Jordens magnetfelt for at finde vej.
»Jordens magnetfelt udgør kun et signal, som er omkring 200 gange svagere end en køleskabsmagnet. Det er forbløffende, at møllene kan sanse og udnytte et så svagt signal,« fremhæver Jingjing Xu.
For at finde ud af, hvordan det magnetiske sensoriske system i bogongmøllet og en række andre insektarter fungerer, vil Jingjing Xu producere proteiner i laboratoriet ud fra det gen, der menes at være afgørende for, at dyr, der trækker om natten, kan sanse Jordens magnetfelt.
Genet koder for et protein kaldet kryptokrom. Inde i proteinet hopper, danser og drejer elektroner på mikroskopisk skala, hvilket er et kvantemekanisk fænomen, der kan påvirkes af Jordens svage magnetfelt.
Kvantemekanik handler om, hvordan elektronerne omkring et atom opfører sig. Konceptet har været kendt i 100 år, og i dag arbejdes der for eksempel på at fremstille en kvantecomputer, som langt vil overgå hidtidige computere med sin ydeevne. I dette projekt er fokus dog på den grundlæggende kvanteeffekt af Jordens magnetfelt på biologiske systemer.
I et af Jingjing Xus tidligere studier viste kryptokrom 4a-proteiner fra nataktive trækfugle sig at være følsomme over for magnetfelter.
Bemærkelsesværdigt nok har natsværmere, selvom de evolutionært skilte sig ud fra hvirveldyr for cirka 700 millioner år siden, kryptokromproteiner, hvis sekvenser ligner dem, der findes hos hvirveldyr.
Den kommende forskning vil søge at finde ud af, om natsværmerkryptokromerne er magnetisk følsomme baseret på kvanteeffekterne. Naturen har sandsynligvis udstyret en stor variation af dyr med en magnet-sans.
Jingjing Xu forudser, at forskningen kan give indsigt i, hvordan naturen har opfundet et system til brug af kvanteeffekter. Det ville være et vigtigt skridt fremad for kvantebiologi.
»Jeg tror også, at viden om insekters magnetiske sansesystem kan hjælpe migrerende og truede dyrearter. Klimaet lægger pres på dyr for at flytte til nye områder, og hvis vi kan forudsige og styre disse migrationsmønstre, kan det gavne bevaringsindsatsen,« siger Jingjing Xu.
På meget langt sigt kan forskning i magnetisk følsomme proteiner også inspirere teknologiske udviklinger inden for proteindesign til biomedicin. For eksempel målrettet medicinlevering styret af et magnetfelt, hvor medicin kan blive leveret i kroppen lige netop dér, hvor det gør gavn.
Måske kan forskningen også bidrage til den næste generation af navigationssystemer.
Som led i det fire år lange projektet vil der blive ansat en postdoc og en ph.d.-studerende. Derudover vil forskningen blive udført i samarbejde med førnævnte Eric Warrant fra Lund Universitet, Christoph Lienau, Ilia A. Solov'yov og Henrik Mouritsen, professorer på Carl von Ossietzky Universitetet i Oldenburg i Tyskland, Alexander Huck, lektor på Danmarks Tekniske Universitet, og Ole Nørregaard Jensen, professor på Syddansk Universitet.
Et nyt forskningsprojekt vil ’bygge’ et virtuelt laboratorium af kvantemekanik. Det skal gøre os i stand til at teste nye og mere effektive kræftbehandlinger.
En ny limsamling skal forenkle produktionen af vindmøllevinger. I dag produceres vingerne i ét stykke, men i fremtiden bliver der behov for at fremstille sektioner, som sidenhen kan blive samlet ti...
Som danskere er vi vant til, at staten har et stort ansvar for at yde omsorg til børn, ældre og udsatte medborgere. I fremtiden kan vi dog blive tvunget til at løfte en større del af omsorgen som...
I stedet for at fokusere snævert på hjernen vil et nyt forskningsprojekt se på hele kroppen i bestræbelserne på at nå frem til en kur mod Parkinsons sygdom. Det lader nemlig til, at sygdommen ofte...
Fra du er 14 år, til du fylder 18, gør du dig ofte dine første erfaringer med alkohol og seksualitet. Du ser eller hører om krænkelser eller grænseoverskridende adfærd, men er det omgivende samfund...
Klimaforandringer er ved at ændre på vores natur. Hvis vi skal standse tabet af biodiversitet, skal vi være bedre til at forudsige, hvordan arterne vil reagere.
Hvorfor har vi så stort fokus på at talentudvikle tidligt, når forskningen viser, at det modsatte er bedst? Det undersøger nyt forskningsprojekt støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
Giftige PFAS-stoffer i naturen udgør en sundhedsrisiko, men små koncentrationer gør, at jagten på PFAS er som at finde en nål i en høstak. Nu vil et forskningsprojekt gøre den jagt både nemmere og...
Hjemmesider med energimærkninger, der viser strømforbruget ved at benytte dem. Det kan blive virkelighed via et nyt forskningsprojekt, der vil undersøge strømforbruget af de enkeltdele, som en hjem...
De benyttes allerede mange steder. Nu skal det dog for første gang undersøges videnskabeligt, om kugledyner har en reel positiv effekt på nattesøvnen hos børn med ADHD. Håbet er, at kugledynerne ka...
Søg i arkivet