-
Hvordan kan piger få mere selvtillid i naturfagene?
Mange piger fravælger naturfag, fordi de undervurderer deres egne evner, mens drenge ofte overvurderer sig selv. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis være, og måske kan et nyt, dansk forskningsp...
-
Hvordan får vi elever til at lytte i klasselokalet?
I en almindelig dansk skoletime kommer en del af undervisningen som lyd fra læreren, men det er ikke altid, at lyden når hele vejen gennem elevernes ører og ind til deres forståelsescentre i hjerne...
-
Kan bevægelse gøre børn bedre til at lære?
Den danske folkeskole er konstant i udvikling. For hvordan kan skolen understøtte at alle børn lærer bedst? Et dansk forskningsprojekt undersøger, hvordan fysisk aktivitet kan forbedre børns evne t...
-
Mikroplast i luften - hvad betyder det for os?
Hver gang du trækker vejret, kan du indånde små partikler af plast. Forskere fra Aarhus Universitet undersøger, hvad der findes af mikroplast i luften og har pejlet sig ind på en måde, hvorpå det s...
-
Afslører FN's talerstol verdens splittelse?
Danske forskere har nærstuderet over 40.000 taler fra FN's Generalforsamling, og de viser, at der længe har været noget på vej i verdenspolitikken. Måske er det forklaringen på den turbulens, der h...
-
Hvad kan fluorescerende stoffer hjælpe os med?
Nogle materialer får lys til at skifte bølgelængde, og den proces bruges i alt muligt fra tv-skærme til medicinske behandlinger. Danske forskere er nogen af de førende i verden inden for fluorescen...
-
Kan vi snart svøbe biler og vinduer i solceller?
Organiske og oxide solceller er meget mere fleksible end de traditionelle silicium-solcelleplader, men også mere sårbare. På SDU i Sønderborg bliver der forsket i de nye typer solceller, og lykkes...
-
Hvorfor bliver personer med handicap fravalgt til jobsamtaler?
Tusindvis af danskere med handicap vil gerne bidrage på arbejdsmarkedet, men de møder ofte en usynlig barriere: arbejdsgivernes skepsis. Et dansk forskningsprojekt viser, at ansøgere med handicap s...
-
Kan fortidens pandemier hjælpe os mod fremtidens sygdomsudbrud?
Danske forskere studerer tidligere tiders pandemier for at lede efter mønstre, der forklarer deres udvikling. Både Den Spanske Syge, mæslinger og Covid-19 er i fokus og kan ruste os til næste gang,...
-
Kom fignerne eller hvepsene først?
Figenplanter og figenhvepse er uløseligt forbundet i en perfekt symbiose. Danske forskere har kortlagt de to slægters stamtræ og dermed skaffet ny viden om, hvordan det unikke samspil har skabt en...
Søg i arkivet