DFF | Samfund og Erhverv støtter konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer og giver forskningsfaglig rådgivning inden for rådets videnskabelige områder.
Rådet dækker følgende hoveddiscipliner: Økonomi, sociologi, politologi og retsvidenskab og de samfundsvidenskabelige aspekter af en række tværgående temaer (f.eks. udviklingsforskning, kønsforskning, kulturgeografi).
Rådet uddeler forskningsbevillinger til forskere, der arbejder inden for disse områder. Endvidere giver rådet forskningsfaglig rådgivning i relation til samfundsvidenskabelige spørgsmål. Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ.
Rådet bidrager desuden til at styrke formidlingen og anvendelsen af forskningsresultater og deltager i internationalt samarbejde.
Danmarks Frie Forskningsfond indkalder ansøgninger om støtte til forskning inden for rådets videnskabelige område én gang om året. Opslaget indeholder information om krav til og retningslinjer for ansøgninger til DFF | Samfund og Erhverv. Enkelte virkemidler har løbende ansøgningsfrist, der fremgår af opslaget.