DFF | Sundhed og Sygdom

DFF | Sundhed og Sygdom støtter konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer og giver forskningsfaglig rådgivning inden for rådets videnskabelige områder.

DFF | Sundhed og Sygdom kan støtte forskere, der arbejder med alle aspekter af grundvidenskabelig, translationel, klinisk og samfundsmedicinsk forskning i relation til menneskers sundhed og sygdom. 

Rådet uddeler forskningsbevillinger til forskere, der arbejder inden for disse områder. Endvidere giver rådet forskningsfaglig rådgivning i relation til sundhedsvidenskabelige spørgsmål. Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ.

Rådet bidrager desuden til at styrke formidlingen og anvendelsen af forskningsresultater og deltager i internationalt samarbejde.

Danmarks Frie Forskningsfond indkalder ansøgninger om støtte til forskning inden for rådets videnskabelige områder én til to gange om året. Opslaget indeholder information om krav til og retningslinier for ansøgninger til DFF | Sundhed og Sygdom.