FAQ for CoARA / ARRA

Agreement on Reforming Research Assessment (ARRA) sætter en fælles retning for bedre bedømmelses-praksisser for forskning, forskere og forskningsudførende organisationer. Når man bedømmer forskning, forskere og forskningsorganisationer, skal man anerkende hele paletten af udkomme, opgaver og aktivite-ter, som giver forskningen værdi. ARRA indeholder en række principper og forpligtelser (”commitments”), som underskriverne skal leve op til.

Læs den fulde aftale her.

Man kan være en del af CoARA, hvis man er en forskningsudførende eller forskningsfinansierende organisa-tion. Der er over 800 organisationer, der har underskrevet aftalen, og i Danmark er det foreløbigt universite-ter, professionshøjskoler samt offentlige og private forskningsfinansierende fonde. 

Find opdateret information om medunderskriverne her.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedr. Danmarks Frie Forskningsfonds arbejde med ARRA, er du velkommen til skrive til arra@ufm.dk.

Danmarks Frie Forskningsfond har underskrevet aftalen, og været medinitiativtager til at oprette det nationa-le CoARA-netværk (National Chapter) sammen med Villum Fonden og Aalborg Universitet, fordi forskning er fundamentet for at kunne ruste os til fremtiden. Der er behov for nye tilgange til komplekse videnskabelige og samfundsmæssige udfordringer, og det kræver, at alle relevante typer af forskningstalenter har mulighed for at komme i spil. Det kræver også at alle forskningsaktører er enige om, at det giver værdi at anerkende en bredere vifte af forskningsresultater. Aftalen er bredt funderet, og der er hermed en mulighed for at gøre en reel forskel for forskningen og forskerne. 

Danmarks Frie Forskningsfond arbejder for at skabe de betingelserne for at støtte fremragende forskere på alle karrieretrin i Danmark, og for at sikre det højeste faglige niveau i dansk forskning. I centrum for dette arbejde står forskningens kvalitet og nybrudsskabende potentiale, og hvis det skal realiseres, kræver det, at forskningsmidler går til en bred vifte af forskningstyper, forskertalenter og forskningsoutput. 

Fondens bedømmelsespraksis er et kontinuerligt fokusområde, men med afsæt i aftalen har fonden i de seneste år arbejdet målrettet med at udvikle og efterse sine processer og praksisser. 

Arbejdet med aftalen i fonden vil bl.a. medføre justerede bedømmelsesprocesser, mere åbenhed om fon-dens arbejde og tæt dialog med andre aktører i forskningsverdenen både i Danmark og uden for landets grænser.

Læs handlingsplanen, som beskriver, hvad Danmarks Frie Forskningsfond har valgt at arbejde, her.

De problemstillinger, som ARRA rejser, forsvinder ikke. Selvom mange organisationer arbejder på reformer, sker fremskridtene langsomt. Som offentlig fond har Danmarks Frie Forskningsfond et særligt ansvar for at fremme god bedømmelsespraksis, så de offentlige investeringer i forskning får den størst mulige effekt.

Der er behov for nye tilgange til komplekse videnskabelige og samfundsmæssige udfordringer, og for at gøre forskningsresultater tilgængelige, genanvendelige og pålidelige. Forskningsopgavernes kompleksitet er også steget, så deling af viden, værktøjer og åbenhed for samarbejde med andre aktører spiller en sti-gende rolle for forskningen, og de outputs af forskningen, som er relevante, er mere mangfoldige. Samtidig er brugen af mekanismer, der måler og vejer forskningen kvantitativt øget de sidste årtier. Det har haft nega-tive følgevirkninger for forskere og forskningen, at publikationer meriteres i så høj grad, fordi det skaber et incitament til at fokusere på bestemte opgaver, eller at favorisere bestemte typer af forskere. Der er derfor behov for, at selve systemet ændres. Selvom DFF's bedømmelsespraksis er solidt kvalitativt funderet, er ARRA en god anledning til at se den igennem i sømmene.

Det vil få betydning for, hvordan ansøgningen skal skrives. Fonden indfører bl.a. justerede vurderingskrite-rier, nye krav til projektbeskrivelse, nyt format for CV og publikationsliste mv., som skal sikre, at fondens bedømmere har alle de oplysninger til rådighed, som kan være relevante for at bedømme, hvilke projekter der er mest støtteværdige, og dermed understøtte en bredere vurdering af projekt og ansøger. De første ændringer indføres i 2026. Danmarks Frie Forskningsfond kommunikerer via fondens hjemmeside om æn-dringerne i forbindelse med fondens opslag.

Du kan også holde dig opdateret ved at tilmelde dig fondens nyhedsbrev, og du kan kontakte fonden via arra@ufm.dk.

Danmarks Frie Forskningsfond kommer ikke til at ændre grundlæggende på den måde, fonden bedømmer ansøgninger på, men fonden arbejder med at justere sine processer, så de er bedre i tråd med aftalen. Det betyder, at fonden bedre kan inddrage alle relevante bidrag til forskningen i sin bedømmelse, så investerin-gerne i forskning har den størst mulige effekt. Fonden vil  arbejde for, at der vil være formater mv., som ligner hinanden på tværs af fonde, men ensartning er ikke det primære formål. Fonden er medinitiativtager til det danske CoARA-netværk (National Chapter), der er etableret i december 2025. Formålet med netværket er koordinering, erfaringsudveksling og videndeling om arbejdet med forandring af forskningsbedømmelse.

Du kan holde dig opdateret om arbejdet ved at tilmelde dig fondens nyhedsbrev, og du kan kontakte fonden via arra@ufm.dk. 

Arbejdet med ARRA løber fra 2024 frem til og med 2027. Fonden er godt i gang, og der er truffet beslutning om biastræningsforløb, åbenhedspolitik, justerede vurderingskriterier og nyt format for ansøgers CV og publikationsliste.

Ændringerne i fondens bedømmelsespraksis vil blive meldt tydeligt ud på fondens hjemmeside, og ændrede krav til f.eks. projektbeskrivelse, CV osv. vil altid fremgå af fondens opslag.

Du er altid velkommen til at sende input til arra@ufm.dk. Du er også altid velkommen til selv at tage initiativ til møder, oplæg eller dele information om ARRA, hvis din egen institution har underskrevet aftalen.

Netværket er en fælles platform for dialog, videndeling og erfaringsudveksling om at forandre forsknings-bedømmelse i en dansk kontekst. Det startede som et uformelt netværk i 2024 på initiativ af Danmarks Frie Forskningsfond i samarbejde med Villum Fonden og Aalborg Universitet. Siden da har netværket samlet en bred kreds af danske offentlige og private forskningsorganisationer, som har mødtes flere gange årligt for at drøfte forskningsbedømmelse og udveksle erfaringer i en dansk kontekst.

Netværket blev til et dansk CoARA National Chapter i december 2025. Aalborg Universitet, Villum Fonden og Danmarks Frie Forskningsfond er co-chairs. Fokus er på læring og fælles udvikling frem for ensartede løsninger. Netværket kan understøtte, at de forandringer, der måtte ske, sker i samarbejde og koordination mellem de relevante aktører. Det er også en god indgangsvej til inspiration og samarbejde med internationa-le forskningsorganisationer, der arbejder med forskningsbedømmelse.

Netværksmøder og aktiviteter i chapteret er åbne for interesserede aktører – også for organisationer og institutioner, der endnu ikke har tilsluttet sig CoARA eller Agreement on Reforming Research Assessment, men som er nysgerrige på principperne og ønsker at følge eller bidrage til dialogen.

På nuværende tidspunkt deltager CoARA-kontaktpersoner eller andre relevante administrative medarbejdere fra de danske forskningsfinansierende fonde, professionshøjskoler, universiteter og andre forskningsorga-nisationer. De fleste deltagere er universiteter og fonde. De deltagende organisationer har for de flestes vedkommende enten underskrevet ARRA eller overvejer at gøre det, men det er ikke et krav.

Er du interesseret i at være medarrangør, holde et oplæg eller har forslag til emner, er det velkomment. Kontakt os på arra@ufm.dk.

I første omgang er de organisationer, som har underskrevet aftalen og andre, som har henvendt sig aktivt, blevet inviteret. Kontakt os på arra@ufm.dk, hvis du vil høre mere eller har forslag til relevante emner eller oplæg fra organisationer, som ikke deltager i netværket.

Der er planlagt to møder i 2026, det første den i marts, og det andet i oktober.  

Formålet med at lave et nyt CV-format er, at Danmarks Frie Forskningsfond ønsker at understøtte en bredere meritering af forskere, herunder at anerkende de forskellige opgaver og roller, som er relevante og vigtige for forskningen. Den enkleste måde at sikre, at fondens bedømmere har forudsætningen for at gøre det, er at ændre rammerne for de oplysninger, som ansøgerne angiver, når de ansøger. Et nyt CV-format skal sikre, at ansøgerne har mulighed for at redegøre bedre for deres særlige bidrag til forskningen, og for de andre forskningsrelevante opgaver, som de udfører, så de kan indgå i bedømmelsen. 

Der er væsentlige forskelle på forskellige fondes CV-formater, og Danmarks Frie Forskningsfond er opmærksom på, at endnu et nyt format kan gøre det mere besværligt for ansøgere. Det er derfor et ønske fra fondens side, at et nyt CV-format kan koordineres med andre fondes i det omfang, det er muligt. 

Fonden har brugt 2025 på at udarbejde sit nye CV-format med inspiration fra andre fonde, særligt Villum Fonden og ERC. Formatet er blevet drøftet i projektets referencegruppe, fondens råd, forpersonsgruppe og bestyrelse.  Formatet indeholder enkelte narrative elementer. Ansøgers videnskabelige meritter er fortsat i fokus, men med det nye format har ansøger bedre mulighed for at beskrive erfaringer, der er relevante for ansøgers projekt og din forskningsprofil, men som tidligere i mindre grad ville indgå i bedømmelsen. Formatet indføres fra 2026, og er obligatorisk for ansøger (PI og co-PI). Se fondens CV-format her.

Formålet med at lave et nyt format for publikationslister er, at Danmarks Frie Forskningsfond ønsker at un-derstøtte en bredere meritering af forskere og forskning. Der er derfor behov for en meriteringspraksis, der understøtter videnskabens grundlæggende karakter, som bør være nysgerrig, undersøgende, risikovillig, åben, gennemsigtig, inddragende og reproducerbar. "Jagten" på publicering i prestigefulde tidsskrifter kan udfordre forskningens kvalitet, relevans, risikovillighed og diversitet. En bredere meritering betyder, at det ikke nødvendigvis udelukkende er klassiske forskningspublikationer, der er relevante for vurderingen af en ansøgers kvalifikationer, og at indholdet og relevansen er vigtigere end omfanget. Der kan også være andre typer af forskningsoutputs, som også er relevante for det konkrete fag- eller forskningsområde, fx data, eksperimenter og formidling uden for den akademiske verden. Derfor giver det mening, at ansøgerne kan inddrage dem i deres publikationslister. Se fondens publikationslisteformat her.

Der er forskelle på forskellige fondes publikationsliste-formater, og Danmarks Frie Forskningsfond er opmærksom på, at et nyt format kan gøre det mere besværligt for ansøgerne. De fleste fonde bruger dog et selektivt publikationslisteformat. Danmarks Frie Forskningsfond ønsker, at et nyt format – eller elementer af det – ligner andre fondes i det omfang, det er muligt. 

En kvantitativ indikator, også ofte omtalt som metrik eller bibliometrisk indikator, angiver mængdeinformationer på tidsskrift- eller artikelniveau om f.eks. antal publikationer eller citationer, evt. sammenkoblet med beregnet impact. Eksempler på kvantitative indikatorer er Journal Impact Factor, der viser en forskers gennemsnitspublikationer over en to-årig periode, eller h-indeks, som måler både en forskers produktivitet (antal publikationer) og indflydelse (antal citationer) i én enkelt metrik. F.eks., hvis en forsker har et h-indeks på 6, betyder det, at vedkommende har 6 artikler, som hver især er blevet citeret mindst 6 gange. 

Udfordringerne med metrikkerne er blandt andet, at jagten på publicering i prestigefulde tidsskrifter risikerer at udfordre forskningens kvalitet, pålidelighed, diversitet og relevans. Samtidig kan det store fokus på forskning og artikelproduktion overskygge arbejdet med de mange andre resultater og anvendelsesmuligheder af forskning. Der er behov for en meriteringspraksis, der understøtter videnskabens grundlæggende karakter, som bør være nysgerrig, undersøgende, risikovillig, åben, gennemsigtig, inddragende og reproducerbar.

Danmarks Frie Forskningsfond bruger ikke kvantitative indikatorer som et systematisk værktøj i sin bedømmelse. Fonden har også indført et forbud mod angivelse af Journal Impact Factor (JIF) og foretager en kvalitativ bedømmelse på baggrund af det foreliggende ansøgningsmateriale. Fondens bestyrelse har besluttet, at med indførslen af det nye format for CV og publikationsliste i 2026 må der ikke angives andre indikatorer end citationer.

Det vil vi, fordi der er behov for i højere grad at meritere flere aspekter af forskernes arbejde. Publicering og kvalitetssikring gennem fagfællebedømmelse er og skal fortsat være en hjørnesten i videnskaben, og er i sig selv en sund mekanisme. Men hvad, der er og bør være meriterende i en forskerkarriere, har været en væsentlig international diskussion over det seneste årti, og publicering er kun én af mange væsentlige op-gaver, som forskere varetager. Danmarks Frie Forskningsfond bruger ikke indikatorer systematisk i be-dømmelsesarbejdet. Formålet med arbejdet er ikke en stor ændring, men at sikre, at kvantitative indikatorer ikke anvendes som en direkte målestok for kvalitet og indflydelse  

Danmarks Frie Forskningsfond har tidligere udfaset brugen af Journal Impact Factor, og i forbindelse med fondens nye format for CV og publikationsliste har bestyrelsen besluttet, at der ikke må angives andre indikatorer end citationer. 

Målet har ikke været i sig selv at ændre fondens bedømmelsesprocesser, men at gennemse og analysere processerne. Det undersøges, om Danmarks Frie Forskningsfond med fordel kan justere nogle processer i lyset af forpligtelserne i ARRA. Gennemsyn af fondens processer er en løbende opgave – også efter afslutningen af arbejdet med at implementere forpligtelserne i ARRA.

Hensigten med at implementere ARRA-forpligtelserne er bl.a. at gøre ansøgnings- og behandlingsprocessen mere gennemsigtig og klar for ansøger. Det er ikke at besværliggøre processen med at sende en ansøg-ning. Derfor vil fonden arbejde med en bredere meriteringspraksis og med systematisk at bruge den viden, der findes om god bedømmelsespraksis. Det kræver i forvejen et stort arbejde at sende en ansøgning til Danmarks Frie Forskningsfond eller andre fonde. Hvis der er bestemte forskere eller grupper af forskere, som hidtil har afholdt sig fra at søge, er det hensigten at gøre det klart, at fonden er åben for ansøgninger fra forskere fra alle fagområder, og uanset hvilke forskningsaktiviteter forskerne udfører. 

Fonden har i 2026 indført justerede vurderingskriterier. Alle ansøgninger vurderes ud fra de samme fire overordnede kategorier af kriterier: Potentiale for originalitet og nybrud; Videnskabelig tilgang og kvalitet; Kvalifikationer og organisering og Forskningsresultater og forskningsprodukter. Derudover skal forskningsprojektet leve op til det formål og de krav, der er til det relevante virkemiddel. Når fonden vurderer ansøgninger, lægges der vægt på, at alle kriterier er opfyldt i videst mulig udstrækning, men der vil altid være tale om en konkret helhedsvurdering. Læs fondens justerede vurderingskriterier her. 

Fondens bedømmelsespraksis skal være af højest mulige kvalitet. De beslutninger, der træffes i fonden vedr. bevilling, sker allerede på et sagligt og fagligt højt grundlag. Men man kan altid blive bedre til at reflektere kritisk over egen praksis, og træning i biasbevidsthed skal klæde fondens bedømmere og administration på til det. Alle medlemmer af fonden – bestyrelse, råd, forpersoner for de faglige råd, ad hoc-udvalg og fondens administration – vil modtage ekstern træning i 2026, og der lægges en plan for træning af nye medlemmer.

Fonden har ikke tidligere arbejdet eksplicit med diversitet, ensartethed og bias-bevidsthed i bedømmelses-praksis, men i øget grad givet plads og rum til fagspecifikke forskelle og nuancer. Det er forsat vigtigt at sikre, mens der samtidig er behov for en styrket fælles faglighed vedr. bedømmelsespraksis på tværs af sekretariatet og bedømmere for at sikre den forsatte høje standard i dansk forskning.

Overordnet skal fondens bedømmere og administrationen trænes i bias-bevidsthed i bedømmelsespraksis og konkrete bias-håndteringsværktøjer. Hertil kommer de løbende nye tiltag, som forpligtelserne i ARRA afstedkommer. 

Danmarks Frie Forskningsfond spiller en vigtig rolle i det danske forskningsfinansierende landskab som en af de vigtigste kilder til forskningsmidler til idéer, der er baseret på forskernes eget initiativ. Som offentlig fond, der er en del af den offentlige forvaltning, har fonden en særlig forpligtelse til at være transparent og åben om aktiviteter og interne beslutningsprocesser. Transparens og åbenhed om fondens processer og værktøjer gør, at forskersamfundet i bred forstand, herunder fondens ansøgere, får indsigt i, hvordan ansøgninger til fonden bliver bedømt. Danmarks Frie Forskningsfond begrænser de tilfælde, hvor fonden må være lukket, til det strengt nødvendige, dvs. primært personfølsomme oplysninger, forskeres originale idéer og bedømmelsen af disse.

På vores hjemmeside vil der løbende blive publiceret proceduredokumenter og interne vejledninger, når de er justeret. De vil blive integreret i hjemmesiden, hvor det er relevant.