Nyhed
OBS! Denne nyhed er forældet. Danmarks Frie Forskningsfond har besluttet at godkende en projektforlængelse på et år for alle igangværende bevillinger til Sapere Aude, Forskningsprojekt 1 og Forskningsprojekt 2. Projektforlængelse kræver, at sekretariatet orienteres.
Den fortsatte covid-19-pandemi har blandt andet resulteret i, at forskere kun i begrænset omfang kan arbejde på forskningsinstitutionerne, deltage i internationale konferencer, udføre feltarbejde m.v. Forskere skal i stedet udføre deres arbejde hjemmefra.
Det kan give vanskeligheder i forhold til at afslutte forskningsprojekter inden for den oprindeligt fastsatte projektperiode.
Danmarks Frie Forskningsfond har derfor besluttet generelt at godkende en projektforlængelse på et år for alle igangværende bevillinger til Sapere Aude, Forskningsprojekt 1 og Forskningsprojekt 2. Det er ikke nødvendigt at søge om denne projektforlængelse, men det er et krav, at sekretariatet orienteres. Ønsker man at forlænge sit projekt, skal man derfor kontakte sekretariatet på DFF-opslag@ufm.dk.
Samtidig vil fonden acceptere, at der foretages omposteringer mellem de enkelte budgetposter inden for det samlede bevilgede beløb.
Sekretariatet skal orienteres om projektforlængelsen og ønsker til omposteringer, således at de igangværende sager kan blive opdateret i e-grant.
Forlængelse ud over et år
Ved behov for forlængelse ud over ét år som følge af covid-19, skal der sendes en anmodning via e-grant, som efterfølgende skal godkendes af det faglige råd. Det samme er tilfældet, hvis man tidligere har modtaget projektforlængelse som følge af covid-19.
Yderligere information
Sekretariatets opgaver varetages som normalt, og ansøgere og bevillingsmodtagere kan fortsat kontakte sekretariatet per telefon +45 72 31 82 00, kl. 09-12, eller e-mail: DFF-opslag@ufm.dk
Områdeleder Lisbeth Eilersgaard Christensen, tlf. 72 31 84 17, e-mail: lec@ufm.dk
Opdateret 11. marts 2021