Et velfungerende fondssystem kræver dialog og gennemsigtighed – opsamling fra Danmarks Frie Forskningsfonds dialogmøde 2026

I februar afholdt Danmarks Frie Forskningsfond et dialogmøde for et bredt udsnit af forskningsinstitutioner. Med et ønske om åbenhed, transparens og dialog inviterede fonden til strategiske og faglige drøftelser på tværs af institutioner og fagområder. Her gav fondens bestyrelse og fem faglige råd et indblik i fondens strategi og arbejdsgange. Læs de vigtigste pointer fra dagens drøftelser her.

Fire paneldeltagere står på scenen under en pandeldebat ved dialogmøde 2026. I forgrunden af billedet ses andre deltagende ved dialogmødet, som sidder ved rundborde. Bag paneldeltagerne er et lærred.
Foto: DFF

Nedenfor kan du finde opsamlinger fra drøftelserne på dialogmødet, som blev afholdt d. 4. februar 2026.

Fondens bestyrelse var vært for en del af programmet, som var henvendt forskningsinstitutionernes øverste ledelseslag. Her gav bestyrelsen et indblik i fondens strategiske og forskningspolitiske mål, mens der også blev diskuteret den stigende ansøgningsmængde, fondens ændrede lov og rekruttering af rådsmedlemmer til fonden.

Find opsamling fra mødet med bestyrelsen her

Fondens fem faglige råd afholdt hver sit møde, hvor institutledere, viceinstitutledere og andre lignende ledelseslag deltog. Her gav rådene et indblik i fondens virkemidler og ansøgere, mens der også blev drøftet kvalitetssikring af ansøgninger fra institutionernes side, afslagsbreve, brug af kunstig intelligens i ansøgningsprocessen og meget mere.

Find opsamlinger fra møderne med de faglige råd her

Danmarks Frie Forskningsfond planlægger at afholde et dialogmøde hver andet år. Derfor forventes næste dialogmøde at finde sted i februar 2028.

Har du spørgsmål til dialogmødet? Skriv til os på dialogmoede@dff.dk.

Deltagere ved dialogmødet 2026

28 forskellige forskningsinstitutioner var inviteret til Danmarks Frie Forskningsfonds dialogmøde 2026. Med invitationslisten har fonden forsøgt at favne de mange forskellige forskningsinstitutioner, mens en yderligere fordeling af antallet af pladser er baseret på institutionens størrelse og organisering, bl.a. antallet af fakulteter, institutter eller centre, så en bred fordeling af forskningsområder havde mulighed for at deltage. 

  • Arkitektskolen i Aarhus (1 plads)
  • Aarhus Universitet (20 pladser)
  • Copenhagen Business School (4 pladser)
  • Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJX) (1 plads)
  • Danske Erhvervsakademier (2 pladser)
  • Danske Professionshøjskoler (6 pladser)
  • Designskolen Kolding (1 plads)
  • Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering (1 plads)
  • Det Kongelige Bibliotek (1 plads)
  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (1 plads)
  • Dignity - Dansk Institut mod Tortur (1 plads)
  • Dansk Institut for Internationale Studier (2 pladser)
  • Danmarks Meteorologiske Institut (2 pladser)
  • Danmarks Tekniske Universitet (6 pladser)
  • Forsvarsakademiet (1 plads)
  • GEUS (2 pladser)
  • Institut for Menneskerettigheder (1 plads)
  • IT-Universitetet (5 pladser)
  • Kræftens Bekæmpelse (1 plads)
  • Københavns Universitet (21 pladser)
  • Nationalmuseet (1 plads)
  • Roskilde Universitet (6 pladser)
  • Syddansk Universitet (16 pladser)
  • Statens Arkiver (1 plads)
  • Statens Museum for Kunst (1 plads)
  • Statens Serum Institut (1 plads)
  • VIVE (1 plads)
  • Aalborg Universitet (13 pladser)