OPDATERET: Møderne afholdes 23. og 24. april. Alle der tidligere har vist interesse, er blevet kontaktet af fonden. Der er ved årsskiftet trådt en ny lov i kraft for Danmarks Frie Forskningsfond, og fonden kommer på den baggrund til at implementere en række ændringer i 2026, bl.a. en række ansøgningsbegrænsninger og en ny kadence for offentliggørelse af opslag. Sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond inviterer forskerstøtteenheder og andet administrativt personale til et møde med fokus på ændringerne.
Læs nyheden om ansøgningsmuligheder og fondens opslag i 2026
Danmarks Frie Forskningsfond inviterer forskerstøtteenheder og andet administrativt personale hos ansøgerinstitutionerne til et fysisk møde i Odense med DFF-sekretariatet. Mødet vil fokusere på de væsentligste ændringer i opslaget, herunder nye begrænsninger på antallet af ansøgninger og bevillinger og den fremtidige kadence for opslagene mv.
Møderne afholdes i Danmarks Frie Forskningsfonds sekretariat i Lerchesgade 35, 5000 Odense C:
Dagsordenen for de to møder vil være identiske. Der vil ikke være mulighed for virtuel/hybrid deltagelse.
Find svar på ofte stillede spørgsmål (FAQ) om lovændringen og de større ændringer i 2026 her.
Mail: DFF-opslag@ufm.dk
Telefon: 72 31 82 00 (hverdage mellem kl. 9.00-12.00)