Årets Originale Idé: Vores sprog skal vise vej - Hvor stammer hjulet fra?

Prisen for årets originale idé går til professor Thomas Olander fra Københavns Universitet. Han vil med sprogets hjælp løse en gammel gåde, nemlig hvor og hvornår hjulet blev opfundet. Prisen overrækkes på Danmarks Frie Forskningsfonds forskningskonference i dag.

Foto af Thomas Olander
Thomas Olander

Hjulet. En så fundamental teknologisk opfindelse for menneskeheden, at vi stadig bruger det flittigt mere end 5.000 år efter, at det blev opfundet. Uden hjulet havde vi været tvunget til at fragte alt på gåben eller lade husdyr klare opgaven for os.

Selvom hjulet har spillet en central rolle i årtusinder, ved vi alligevel stadig ikke præcis, hvor og hvornår hjulet blev opfundet, trods ihærdige bestræbelser fra blandt andre arkæologer. Sprogvidenskab kan kortlægge menneskehedens gøren og laden, ligesom arkæologien gør det. Det har de seneste års fremskridt inden for DNA-analyse vist. Forskningsprojektet og hjernen bag, Thomas Olander, kåres af Danmarks Frie Forskningsfond som Årets Originale Idé.

Læs mere om Thomas Olanders forskning: Vores sprog skal vise vej: Kan vi endelig spore hjulets oprindelse efter mere end 5.000 år?


Lone Koefoed Hansen, forperson for DFF | Kultur og Kommunikation begrunder prisen sådan her: 

»Vi siger ofte, at det er dumt at 'genopfinde hjulet', men paradoksalt nok ved vi stadig ikke, hvor hjulet faktisk blev opfundet, og om det kun blev opfundet et sted og derfra spredte sig. Arkæologiske metoder har ikke besvaret det spørgsmål endnu. Det originale ved Thomas Olanders projekt er, at han går til en meget gammel gåde fra en ny vinkel og undersøger, om viden om sprogets udvikling kan bringe os tættere på svaret.

Thomas Olander, professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab under Københavns Universitet, fortæller:

»Inden for et par hundrede år går man fra ikke at have hjul til at have det, vi vil synes, er hjul. Så snart man har et funktionelt hjul, så spreder det sig. Men som sprogforskere kan vi se, at, hov, når nogen opfinder noget nyt, spreder opfindelsen sig, men ordet for opfindelsen spreder sig også.« Thomas Olander fortsætter:

»Da hjulet dukker op omkring 3.500 år før vor tidsregning, sker det alle mulige steder. I Mesopotamien i Mellemøsten, men også i Centraleuropa, det nuværende Tyskland, Polen og Ungarn, kommer der alle mulige forskellige indikationer af, at der er hjul. I Mesopotamien har man skriftlig evidens for hjul. Her har man meget tidligt skrift, og de skriver om hjul i meget tidlige dokumenter. I Europa har man billeder og lermodeller af vogne og arkæologiske spor af hjul og aksler. Og i steppeområdet i Rusland og Ukraine finder man arkæologiske spor af vogne og hjul.«

Nu er det tid til at gå et skridt videre end arkæologien. Nemlig at lade sprogets udvikling være en kilde til at forsøge at komme tættere på hjulets oprindelse. 

Om prismodtager Thomas Olander

Thomas Olander er professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab under Københavns Universitet. Han bor på Frederiksberg og har tre børn. Sammen bruger han og kæresten en del tid på at strikke. Derudover ynder han at gå lange ture med sin datter.

Fakta: Eksempel på låneord

Sprogforskerne forsøger at finde frem til sprog, hvor ord som hjul og vogn er låneord, så de mennesker, der har talt sproget, sandsynligvis ikke er dem, der har opfundet hjulet. Simpelthen fordi de har lånt ordet og ikke fundet på det selv.

På dansk har vi for eksempel ord som mus, hus, lus og brun, som har et langt u. På engelsk svarer det til mouse, house, louse, brown. Så der er sket noget, nemlig at u er blevet til en ou-lyd i engelsk på et eller andet tidspunkt. På tysk har vi Maus, Haus, Laus, braun. Næsten det samme som på engelsk, så her er der også sket en udvikling. Så vi kan se, at på dansk har vi et langt u, og det svarer til ou på engelsk og au på tysk.

Det er regelmæssigt. Så hvis man tager ordet tun, burde det hedde toun på engelsk og Zaun på tysk. Men det hedder tuna på engelsk og Thunfisch på tysk. Så ordene ligner hinanden, men der er gået kludder i mønsteret. Det vil sige, at der må være tale om et låneord enten i dansk, i engelsk, i tysk eller i alle tre sprog. I dette tilfælde er det et låneord i alle tre sprog, da ordet tun stammer fra græsk og formentlig er kommet ind i de mere nordlige sprog via latin.

Danmarks Frie Forskningsfonds begrundelse for prisen

Projektets idé er original, fordi den kobler et almeninteressant spørgsmål med et genuint forskningsspørgsmål. Forestillingen om at "genopfinde hjulet" er en del af vores hverdag, samtidig med at hjulets oprindelse fortsat er et uløst spørgsmål, som arkæologien alene ikke har kunnet besvare. Projektets originalitet ligger derfor både i forskningsspørgsmålet og i dets tilgang.

Hjulteknologiens opståen ligger før skriftens tid. Den sproghistoriske metode kan rekonstruere ældre sprogformer end de skriftlige kilder, men det er et åbent spørgsmål, hvor sikkert sådanne rekonstruktioner kan sige noget om den samtidige materielle verden, især hvor arkæologisk belæg mangler. Nye oldtids-DNA-analyser har imidlertid vist en så markant overensstemmelse med sproghistoriske analyser, at det nu giver mening at undersøge hjulteknologiens opståen ad sproghistorisk vej.