Forskerskatteordning

Spørgsmål og svar

• Godkendelse af kvalifikationer

  For at Danmarks Frie Forskningsfond kan godkende den skattepligtige medarbejders forskerkvalifikationer, skal ansøgeren dokumentere, at medarbejderen har videnskabelige kvalifikationer svarende til ph.d.-niveau. Der skal derfor vedlægges ph.d.-bevis udstedt til den skattepligtige medarbejder eller anden dokumentation for de videnskabelige kvalifikationer. Derudover stiller Danmarks Frie Forskningsfond krav om, at skattepligtiges uddannelsespapirer har været til vurdering hos Uddannelses- og Forskningsministeriet (se blankettens rubrik 3a). Da denne behandling er forbundet med en vis sagsbehandlingstid, kan det være nødvendigt, at ansøgningen til Danmarks Frie Forskningsfond indsendes uden vurderingen, som så eftersendes til Danmarks Frie Forskningsfond så snart ansøger har modtaget den. Danmarks Frie Forskningsfond kan ikke færdigbehandle ansøgningen, før Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget vurderingen.

• Skal skattepligtige have en ph.d.-grad?

  Ikke nødvendigvis, men vedkommende skal have kvalifikationer svarende til ph.d.-niveau. Dette vurderes ud fra vedkommendes cv og publikationsliste. Hvis der er tale om en ph.d.-studerende, typisk i den sidste fase af studiet, skal der foreligge en erklæring fra vejleder om, at den ph.d.-studerende forventes at afslutte sit studium med opnåelse af ph.d.-graden til en given dato. Erklæringen vil så sammen med den ph.d.-studerendes cv og publikationsliste blive lagt til grund for vurderingen.

• Godkendelse af forskerstilling

  Ansøgeren skal derudover dokumentere over for Danmarks Frie Forskningsfond, at den skattepligtige medarbejder skal udføre forskningsarbejde i ansættelsesforholdet. Der skal derfor vedlægges en komplet beskrivelse af den pågældendes arbejdsopgaver – både forskningsrelaterede og ikke-forskningsrelaterede. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige skal udføre forskningsarbejde hentes vejledning i den til enhver tid gældende udgave af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) retningslinjer for forsknings- og udviklingsarbejde (Frascati-manualen). Udviklingsarbejde kan ikke godkendes som en forskerstilling efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 4.

• Hvad menes der med "forskningsarbejde"?

  Af SKATs hjemmeside fremgår det, at: Begrebet "forskningsarbejde" er defineret af OECD og bliver lagt til grund, når det skal afgøres, om en person opfylder betingelserne for beskatning under den særlige skatteordning som forsker. Arbejdet skal være omfattet af OECD's retningslinjer for grundforskning og anvendt forskning. Udviklingsarbejde giver ikke ret til at anvende den særlige forskerskatteordning.

  Der skelnes ikke mellem forskningsarbejde i offentlige forskningsinstitutioner og tilsvarende arbejde i private virksomheder. Forskningsaktiviteter, der finder sted i eksempelvis medicinalindustrien eller it-branchen, kan dermed også omfattes.
  Specielt inden for de tekniske videnskaber skal man være opmærksom på grænsen mellem udviklingsarbejde og forskning. Aktiviteter, der traditionelt betegnes som udviklingsarbejde, kan godt være af en sådan karakter, at det falder inden for forskerskatteordningen. Det kræver dog, at der er tale om opgaver, der kræver et meget højt, videnskabeligt funderet niveau, og er af en så kompleks karakter, at der ikke er tale om rutinemæssige funktioner, men egentligt nyskabende arbejde. I sådanne tilfælde kan der godt – afhængigt af ansøgningen i øvrigt – være tale om stillinger, der falder ind under ordningen. Det beror under alle omstændigheder altid af en konkret vurdering af den enkelte ansøgning.

• Hvor stort indhold af forskning skal der være i stillingen?

  Af SKATs hjemmeside fremgår det, at ”Stillinger, som ikke indeholder sædvanlige forskningsforpligtelser, giver ikke ret til at anvende de særlige regler for godkendte forskere. Det betyder, at forskningsforpligtelsen skal have et omfang, der er sædvanligt for en forskerstilling på et universitet eller ved en forskningsinstitution.”

• Er der eksempler på aktiviteter, som Danmarks Frie Forskningsfond ikke betragter som forskning?

  Ja. Rutinemæssigt arbejde med karakter af f.eks. udvikling, marketing, projektledelse (som ikke er af direkte videnskabelig karakter), regulatorisk arbejde, afrapportering, løbende vedligeholdelse og optimering af software, hardware og apparatur, metodeudvikling (f. eks. produktionsoptimering), produkttests, medical writer, monitorering, procesudviking, kvalitetssikring, kommunikations/informationsarbejde, administrative opgaver, trial management samt klinisk arbejde generelt. Desuden arbejdsopgaver som omhandler forskningsadministration: Evaluering og afrapportering af data, monitoreringsfunktioner, iværksættelse af forskningsopgaver inden for CRO samt forberedelse og deltagelse i afrapportering af forskningsresultater.

  Det skal dog tilføjes, at mange forskerstillinger i begrænset omfang kan indeholde visse af de ovenfor nævnte elementer – men hvis elementerne udgør en større del af stillingsindholdet, vil det ikke kunne godkendes. 

• Sagsbehandlingen i Danmarks Frie Forskningsfond

  Danmarks Frie Forskningsfond har til opgave konkret at vurdere, om vedkommende har kvalifikationer som forsker og skal udføre forskningsarbejde. Danmarks Frie Forskningsfond lægger her bl.a. vægt på, om den skattepligtige har kvalifikationer svarende til ph.d.-niveau, samt om stillingsbeskrivelsen lever op til kravet om videnskabeligt indhold.

  Danmarks Frie Forskningsfond bruger typisk 1-3 måneder på sagsbehandlingen fra det tidspunkt, hvor Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget alle nødvendige bilag.

  Danmarks Frie Forskningsfond sender afgørelsen pr. e-mail til ansøgeren. Denne godkendelse skal skattepligtige kunne forevise til Skattestyrelsen på forlangende, og uden godkendelsen er skattepligtige ikke berettiget til at være omfattet af ordningen.

  Det er Skattestyrelsen, der har det overordnede ansvar for sagsbehandlingen, hvorfor generelle spørgsmål om øvrige betingelser og tidsfrister etc. bedes rettet hertil.

• Hvem skal søge Danmarks Frie Forskningsfond om godkendelse?

  I forbindelse med ansættelse på følgende offentlige forskningsinstitutioner, afgør institutionens ledelse, om vedkommende har kvalifikationer som forsker og skal udføre forskningsarbejde:

  • Universiteter.
  • Sektorforskningsinstitutioner.
  • Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
  • Arkitektskolen Aarhus.
  • Designskolen Kolding.
  • Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur Design og Konservering.
  • De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
  • Institutioner omfattet af lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v.

  I forbindelse med ansættelse i andre virksomheder og institutioner end disse offentlige forskningsinstitutioner, afgør Danmarks Frie Forskningsfond, om  vedkommende har kvalifikationer som forsker og skal udføre forskningsarbejde. Der henvises til BEK nr. 216 af 01/03/2013.

• Skal ansatte, der ikke skal beskæftige sig med forskning, også sende en ansøgning til Danmarks Frie Forskningsfond?

  Nej. Øvrige højtlønnede medarbejdere, sportsfolk m.v. skal kun kontakte Skattestyrelsen.

• Ingen klageadgang

  Danmarks Frie Forskningsfond er en selvstændig myndighed, som ikke indgår i det almindelige administrative hierarki, og der er derfor ikke mulighed for at påklage Danmarks Frie Forskningsfonds afgørelser til en højere instans som led i almindelig administrativ rekurs.

  Der er heller ikke i kildeskatteloven truffet bestemmelse om klageadgang i forhold til de afgørelser, der træffes af Danmarks Frie Forskningsfond om godkendelse af forskerkvalifikationer og stillingens indhold af forskningsarbejde efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 4.

  Afgørelser truffet af Danmarks Frie Forskningsfond efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 4, kan derfor ikke påklages til anden administrativ myndighed.