Forskere vil skabe personlige kræftvacciner fra patienters egne kræftceller

• Sundhed og Sygdom
• Sapere Aude Forskningsleder
• 2020

Kræft er stadig en af de sygdomsgrupper, som flest danskere dør af. Ofte beskrives kræft som en ukontrollerbar vækst af celler, men før, det kan udvikle sig til kræft, kræver det, at cellerne undviger immunsystemet.

Der findes dog celler, der er trænet til at finde og dræbe bestemte kræftceller. De kaldes cytotoksiske t-celler. Men det er ikke altid, at de er effektive nok, simpelthen fordi kræftcellerne er i stand til at snyde immunforsvaret, så de ikke bliver genkendt og slået ihjel.

Derfor vil forskningsprojektet Immunogenic Polymer Lipid Nanodiscs udvikle en kræftvaccine fra cancerceller på en måde, så immunsystemet kan trænes til at genkende og angribe bestemte kræftceller.

Projektet har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond gennem det prestigefyldte elite-program, ’Sapere Aude-forskningsleder’. Sapere Aude er latin og betyder vov at vide og gives til yngre, lovende forskningsledere. Projektet er ledet af Anton A. A. Smith, som er forsker i medicinalkemi på Institut for Sundhedsteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Målet med projektet er, at kræftpatienternes egne tumor-vævsprøver kan laves om til personlige kræftvacciner.

»Det er et long shot, der er værd at tage. For jeg tror på, at det helt sikkert kan lade sig gøre. Jeg skal bare finde det rigtige format, der kan få den til at fungere. Videnskabens vigtigste formål er at minimere lidelse, og at slå kræft ihjel er i høj grad at minimere lidelse. Det vil jeg gerne bidrage til,« siger Anton A. A. Smith.

Det treårige projekt foregår i samarbejde med professor Andrew Spakowitz fra Stanford Universitet i USA samt to professorer fra DTU, som også forsker i cancervacciner; Thomas Lars Andresen og Sine Reher Hadrup, som selv er tidligere Sapere Aude-modtager.

Forskerne vil udvikle kræftvaccinen ved, at proteiner fra kræftcellers overflade bliver præsenteret for immunsystemet på en måde, så det minder om en virus. Det, håber forskerne, vil vække immunforsvaret til live, så det bliver i stand til at genkende kræftceller med samme overflade.

De virusmaskerede kræftcelleroverflader vil forskerne sprøjte ind i patienten igen. Målet er, at de vil stimulere celledeling og aktivitet af cytotoksiske t-celler, der allerede er i patienten. Og så er håbet, at t-cellerne vil være i stand til at genkende og tilintetgøre kræftceller i patienten.

»I cancer-immunologi kender man normalt ikke 100 procent de proteiner, som en individuel kræfttumor udtrykker på sin overflade. Det smarte ved min metode er, at man ikke behøver at kende eller karakterisere dem. Man tager vævsprøverne, som indeholder antigener fra selve kræfttumoren og sprøjter dem ind i den individuelle patient igen,« siger Anton A. A. Smith.

Projektet skal først teste på mus, hvilke metoder der er mest effektive. Hvis den nye metoder viser sig effektiv, er håbet, at den kan hjælpe kræftpatienter, som ikke har gavn af eksisterende behandling.

Du kan læse mere om Anton A.A. Smith og hans rejse mod en kræftvaccine her.