Virkemidlet er kendetegnet ved en klar og afgrænset problemformulering, hvor forskningsaktiviteterne forventes at være af høj international kvalitet.
På denne side præsenteres de overordnede rammer for virkemidlet. Det fulde opslag af frie midler for efteråret 2024 og foråret 2025 kan tilgås her eller under ”Dokumenter” i højre kolonne. Du bedes læse dette, inden du ansøger DFF om midler. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem hjemmeside og opslag er opslaget gældende.
For at fremme kvaliteten af dansk forskning giver DFF midler til forskningsprojekter inden for en økonomisk ramme på op til 2.200.000 kr. ekskl. overhead/administrationsbidrag. Et DFF-Forskningsprojekt1 er kendetegnet ved en klar og afgrænset problemformulering, hvor forskningsaktiviteterne forventes at være af høj international kvalitet. Varigheden af et DFF-Forskningsprojekt1 er typisk 3 år, men med mulighed for at søge om et projekt af op til 4 års varighed, hvis der indgår ph.d. studerende i projektet.
Det forventes, at du har selvstændig forskningserfaring svarende til typisk 3 år eller mere efter opnåelsen af ph.d.-grad (eller opnåelsen af tilsvarende kvalifikationer).
Op til 2.200.000 kr. ekskl. overhead / administrationsbidrag
Typisk 3 år, men med mulighed for at søge om et projekt af op til 4 års varighed, hvis der indgår ph.d.-studerende i projektet.
Tidligst: 1. december 2025
Senest: 1. december 2026
Du skal have selvstændig forskningserfaring svarende til typisk 3 år eller mere efter opnåelsen af ph.d.-grad (eller opnåelsen af tilsvarende kvalifikationer). Dine hidtidige resultater vil blive vurderet i relation til dit karriereforløb (se afsnit 4.3.5 og afsnit 4.3.7 i opslaget) og i relation til de videnskabelige udfordringer i det ansøgte projekt. Hvis du ikke er lektor eller lektorbedømt og søger midler til forskeruddannelse som en del af det samlede projekt, skal du redegøre for, hvordan vejledningen kan gennemføres, og hvordan den forskerstuderendes faglige tilknytning til projektet bliver sikret.
DFF lægger vægt på, at der i projektbeskrivelsen er en indholdsmæssig beskrivelse af delprojekter, herunder ph.d.- og postdocprojekter.
Du kan søge om midler til ph.d.- og postdocstipendier, når disse er velintegrerede og udfylder en tydelig, selvstændig funktion i forskningsprojektet. Indlejrede postdockandidater skal have opnået ph.d.-graden inden for de seneste 4 år før udløbet af ansøgningsfristen. Hvis indlejrede postdockandidater ikke har en ph.d.-grad, skal de have opnået kvalifikationer, der kan sidestilles hermed (f.eks. positiv adjunktbedømmelse) inden for de seneste 4 år før udløbet af ansøgningsfristen. Orlovsperioder skal fratrækkes (se afsnit 4.3.6 om beregning af ph.d.-alder i opslaget). Hvis en navngiven postdockandidat er ph.d.-studerende på ansøgningstidspunktet, skal der vedlægges en erklæring fra vejleder om aflevering af ph.d.-afhandlingen inden for 6 måneder efter ansøgningsfristen.
For ansøgninger til DFF | Sundhed og Sygdom gælder kravet om, at postdockandidater skal have opnået ph.d.-graden inden for de seneste fire år før ansøgningsfristen ikke.
Alle opførte projektdeltageres rolle (VIP, TAP og uanset lønmidler eller ej) skal være tilstrækkelig balanceret, og deltagernes konkrete rolle skal være beskrevet og retfærdiggjort.
Du skal redegøre for den påtænkte rekrutteringsproces, hvis du i ansøgningen søger om midler til unavngivne ph.d.-studerende og/eller unavngivne postdocs.
Frist | 29. april 2025 kl. 12.00 |
Beslutning | September 2025 |
Forventet svar | Oktober 2025 |
Budgetskabelon downloades i e-grant.
Kontakt sekretariatet
Hverdage kl. 09.00 - 12.00
Tlf.: +45 72 31 82 00
E-mail: dff-opslag@ufm.dk