Det politisk fastsatte tema skal støtte forskningsprojekter inden for grøn forskning, som skal udføres af flere forskere (ansøger og Co-PI).
På denne side præsenteres de overordnede rammer for virkemidlet. Det fulde opslag af Tematiske Midler 2025 kan tilgås her eller under ”Dokumenter” i højre kolonne. Du bedes læse dette, inden du ansøger DFF om midler. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem hjemmeside og tematisk opslag er det tematiske opslag gældende.
Det fremgår af den politisk fastsatte aftaletekst, at ”der er afsat 148,4 mio. kr. under DFF med henblik på at støtte den grønne, frie og nysgerrighedsdrevne forskning. Prioriteringen skal fremme forskernes egne originale idéer, som kan bidrage til den grønne omstilling. Samtidig skal prioriteringen understøtte karriereudvikling for vækstlaget i dansk forskning, bl.a. de yngre forskere.”
DFF lægger vægt på, at der er mulighed for forskning inden for og på tværs af alle faglige hovedområder.
Karriereudvikling for vækstlaget i dansk forskning kan understøttes på forskellige måder. Ansøgninger til temaet skal inkludere mindst én ph.d.-studerende eller postdockandidat, jf. de temaspecifikke krav nedenfor, men derudover kan karriereudvikling f.eks. også understøttes, hvis ansøger eller Co-PI er en yngre forsker (f.eks. på adjunktniveau), og en bevilling bl.a. vil medvirke til at etablere vedkommende som selvstændig forskningsleder. Det kan også være ved at styrke internationale samarbejder og netværk, herunder mobilitet for projektets yngre forskere eller andre karriereudviklende og vækstlagsunderstøttende initiativer. I appendikset skal der bl.a. redegøres for, hvordan ansøgningen understøtter karriereudvikling for vækstlaget i dansk forskning.
DFF’s bestyrelse kan beslutte, at en del af de opslåede midler skal anvendes til at understøtte internationalt forskningssamarbejde. Det angivne beløb på 148,8 mio. kr. kan derfor blive reduceret ved den endelige udmøntning af midlerne.
Der kan søges om forskningsprojekter med en beløbsramme på op til 5.000.000 kr. ekskl. overhead/administrationsbidrag. Inden for den øvre beløbsramme på 5.000.000 kr. ekskl. overhead/administrationsbidrag vil der kunne ansøges og bevilges forskningsprojekter af forskellig størrelse.
Projektet skal ledes af en ansøger og en navngiven Co-PI. Ansøger er hovedansvarlig over for fonden i tilfælde af en bevilling. Du skal som både ansøger og Co-PI have opnået ph.d.-graden (eller tilsvarende kvalifikationer, f.eks. en positiv adjunktbedømmelse) på ansøgningstidspunktet.
Op til 5.000.000 kr. ekskl. overhead/administrationsbidrag
Varigheden af forskningsprojektet er op til fem år.
Tidligst: 1. marts 2026
Senest: 1. december 2026
DFF | Tematisk forskning - Grøn forskning (tematisk udvalg)
Projektet skal ledes af en ansøger og en navngiven Co-PI. Ansøger er hovedansvarlig over for fonden i tilfælde af en bevilling.
Du skal som både ansøger og Co-PI have opnået ph.d.-graden (eller tilsvarende kvalifikationer, f.eks. en positiv adjunktbedømmelse) på ansøgningstidspunktet. Både ansøger og Co-PI’s hidtidige resultater vil blive vurderet i relation til deres karriereforløb og i relation til de videnskabelige udfordringer i det ansøgte projekt. Hvis du som ansøger ikke er lektor eller lektorbedømt og søger om midler til forskeruddannelse som en del af det samlede projekt, skal du redegøre for, hvordan vejledningen kan gennemføres, og hvordan den forskerstuderendes faglige tilknytning til projektet bliver sikret.
Ansøger og Co-PI skal indgå i et relevant og forpligtende samarbejde om et fælles forskningsprojekt. Rollefordelingen i forskningsprojektet mellem ansøger og Co-PI skal fremgå klart af ansøgningen.
Forskningsprojektet skal udføres af flere forskere, herunder både en ansøger og en Co-PI. I din ansøgning skal der indgå mindst én ph.d.-studerende eller én postdockandidat (jf. ovenfor under ”Beskrivelse af tema”). Kravet skal være med til at understøtte vækstlaget i dansk forskning.
Forskningsprojektet skal være kendetegnet ved at være et koordineret og forpligtende samarbejde om en velafgrænset problemformulering. Forskningsaktiviteterne skal skabe synergi mellem eventuelle delprojekter.
Forskningsprojektet skal være af høj international kvalitet og indeholde internationalt samarbejde i relevant omfang. Hvis forskningsprojektet er indlejret i en særlig lokal kontekst, forventes det, at projektet argumenterer for den eventuelle, begrænsede internationalisering. DFF forudsætter under alle omstændigheder, at forskningsprojektet relaterer til den internationale state of the art inden for deres område.
Du kan søge om midler til ph.d.- og postdocstipendier, når disse er velintegrerede og udfylder en tydelig, selvstændig funktion i forskningsprojektet. Indlejrede postdockandidater skal have opnået ph.d.-graden eller have opnået kvalifikationer, der kan sidestilles med den (f.eks. positiv adjunktbedømmelse) inden for de seneste 4 år før udløbet af ansøgningsfristen. Orlovsperioder skal fratrækkes (se afsnit 5.3.5 i det tematiske opslag). Hvis en navngiven postdockandidat er ph.d.-studerende på ansøgningstidspunktet, skal der vedlægges en erklæring fra vejleder om aflevering af ph.d.-afhandlingen inden for 6 måneder efter ansøgningsfristen. Du skal redegøre for den påtænkte rekrutteringsproces, hvis du i ansøgningen søger om midler til unavngivne ph.d.-studerende og/eller unavngivne postdocstipendiater.
Alle opførte projektdeltageres rolle (VIP, TAP og uanset lønmidler eller ej) skal være tilstrækkeligt balanceret og deltagernes konkrete rolle skal være beskrevet og retfærdiggjort.
Frist | 27. maj 2025 kl. 12.00 |
Beslutning | Oktober 2025 |
Forventet svar | Oktober 2025 |
Budgetskabelon downloades i e-grant.
Kontakt sekretariatet
Hverdage kl. 09.00 - 12.00
Tlf.: +45 72 31 82 00
E-mail: dff-opslag@ufm.dk